”Trosfremmende oplevelser” – tanker om en særlig bog

”Trosfremmende oplevelser” – tanker om en særlig bog

Til forårets stavskonference i København stav uddelte stavspræsidentskabet bogen 'Trosfremmende Oplevelser', en opfølger til den tidligere bog om omvendelseshistorier. Redaktionen har samlet et par reaktioner på bogen, som vi håber vil være til inspiration for andre.

'Før jeg læste bogen var jeg ikke helt klar over, hvilken forskel andres vidnesbyrd kunne have på mig personligt. Nu ved jeg, at bogen ikke kun har styrket mit eget vidnesbyrd og gjort mig mere glad, men den har også gjort, så jeg føler en større kærlighed og forståelse for de mennesker, som har delt deres vidnesbyrd. Min kærlighed til vores himmelske fader er også blevet stærkere, da bogen har givet mig et indblik i, hvordan han velsigner os alle.'

  • Sofie Johnson, Slagelse menighed

”Jeg har fundet bogen meget opbyggende og ikke mindst bekræftende af mit eget vidnesbyrd! Det er en bog som alle kan benytte i både kirkelektier og missionærarbejde. Flere gange har jeg i min kaldelse som missionsleder følt mig inspireret til at give et eksemplar til seriøse undersøgere! Ligesom familiebilleder og dagbøger anses som guld i familien, er denne bog - som er fyldt med eksempler på mirakler mellem Gud og hans børn, endnu en addition til de ting, som er at betegne som værende 'guld værd' og uerstattelige.”

  • David Kofod, Gladsaxe II menighed

”Den er god. Det, jeg rigtig godt kan lide, er, at man kan læse om folk man kender og deres historier.”

  • Thais Haibrock, Gladsaxe I menighed

”’Omvendelseshistorier og trosfremmende oplevelser” har været en fantastisk gave. Jeg elsker at læse i den og tænker, at det ikke er helt tilfældigt, at vi har vidnesbyrdsmøde en gang om måneden. For næst efter skrifterne og profetens budskab i Liahona, er der ikke noget, der rør mig og bekræfter min tro på Herren og hans værk mere end at lytte til søskendes omvendelse eller trosfremmende oplevelser.

Kristus fortalte historier, mens han gik på jorden, fordi han vidste, at vi mennesker husker historier rigtig godt. Vi bliver berørt af dem. Og jeg tror vi har brug for historierne for at kunne holde sammen på og til fulde forstå de store teoretiske lærdomme.

Hjerte og hjerne har det bedst, når de arbejder sammen. Derfor er det så vigtigt, at vi får delt historierne med hinanden. Tak for en herlig gave.”

  • Conni Eriksen, Roskilde menighed