Mary Ann Baker mistede begge sine forældre til tuberkulose, da hun boede sammen med sin søster og bror i Chicago. Da hendes bror fik den samme frygtelige sygdom, arrangerede hun en rejse til ham i et varmere klima sydpå i USA. Men uheldigvis blev hans tilstand værre nogle uger senere og han døde. Mary Ann og hendes søster var sønderknuste. De havde ikke råd til at få deres brors lig udleveret eller sendt til Chicago, så han kunne blive begravet. Mary Ann oplevede det, der var for hende, var den mørkeste og mest udfordrende tid i sit liv. Hun skrev: »Jeg sagde i mit hjerte, at Gud ikke brød sig om mig eller mine.«1 For hende var det mere, end hun kunne bære.
Vi har alle oplevet sådanne storme i vores liv. Tider med sorg, tab, frygt, sygdom, økonomisk pres, usikkerhed og turbulens i alle dens former. Disse storme er udfordrende og kan prøve os i vores allerinderste. Som disciplene på Galilæa Sø kan der være øjeblikke, hvor vi føler det, som om vi er ved at kæntre eller synke og vi råber: »Mester, er du ligeglad med, at vi går under?«2
Den stormende nat på Galilæa Sø »rejste [Frelseren] sig, truede ad stormen og sagde til søen: ›Ti stille, hold inde!‹ Og stormen lagde sig, og det blev helt blikstille.«3 For Mary Ann Baker i hendes mørkeste øjeblik af sorg og tab stilnede Frelseren stormen i hendes hjerte og »gjorde det blikstille med en dybere tro og en mere fuldkommen tillid.«4 Med denne nye genoprettede fred og stilhed nedskrev hun ordene til denne smukke salme: »Mester, se uvejret truer.«5
Alting i himmel og alt på jord,
Ja, engle og djævle må lyde hans ord;
Til havet og vinden han sige vil:
Ti! Vær stil! Ti! Vær stil!
Vi har en kærlig Fader i himlen, der forstår, at vi under livets storme har brug for ly eller en tryg havn, hvor vi kan gå hen – et sted, hvor vi er beskyttet, trygge og i sikkerhed.
Templet kan virke som en vigtig tryg havn i vores liv. Hverdagen er fuld af udfordringer, usikkerhed, konflikter og turbulens. I Herrens hus finder vi svar, styrke og den fred, som Herren har lovet os. Vi bliver mindet om, at vi ikke er alene. Vi bliver mindet om, at Gud elsker os, stadig vejleder os og sørger for en måde, hvorpå vi kan vende tilbage og have fred.
Vor himmelske Fader kender jer. Han elsker jer. Han forstår jeres behov og udfordringer. Ved at komme i templet og deltage i hellige ordinancer finder vi den klarhed, som vi for at navigere gennem usikkerhed og livets mange storme har brug for.
Ældste Boyd K. Packer sagde: »Der er noget rensende og forklarende i den åndelige atmosfære, som findes i templet. Somme tider er vi så optaget af problemer og det, der kræver vores opmærksomhed med det samme, at vi hverken kan tænke eller se klart. Når vi befinder os i templet, synes det, der distraherer os, at forsvinde, disen og tågen letter, og vi kan ›få øje‹ på noget, vi ikke før kunne se, og finde en løsning, som vi ikke tidligere kunne øjne.«6 Fra salmen »Så sikker en grundvold«:
Frygt ej, jeg er med dig, vær kun ved godt mod!
Thi jeg er din Gud og vil være dig god;
ja, styrke dig, hjælpe dig, give dig ånd.7
Hvad enten det er storme. Hvad enten det er dæmoner eller mennesker eller hvad det end er, der bekymrer jer. Så er der ingen grund til at frygte. Vor kærlige Fader i himlen har givet os en tryg havn. I templet vil han velsigne jer. I templet vil han styrke og beskytte jer. I templet forstår I bedre ordene: »Ti stille, hold inde!«
Noter
1. Ernest K. Emurian, Living Stories of Famous Hymns, Boston: W.A Widdle Co., 1955, s. 83-85.
2. Mark 4:38.
3. Mark 4:39.
4. Karen Lynn Davidson, Our Latter-day Hymns: The Stories and The Messages, Salt Lake City: Deseret Book, 1988.
5. Salmer og sange, nr. 54, Mester, se uvejret truer. Tekst: Mary Ann Baker, ca. 1874, Musik: H.R. Palmer, 1834-1907.
6. »Forberedelse til at indtræde i det hellige tempel«, tilpasset fra Det hellige tempel af Boyd K. Packer (lds.org/bc/content/shared/content/danish/pdf/language-materials/36854_dan.pdf?lang=dan).
7. Salmer og sange, nr. 38, Så sikker en grundvold. Tekst: Tilskrives Robert Keen, ca. 1787. Medtaget i den første SDH salmebog, 1835. Musik: Tilskrives J. Ellis, ca. 1889.
