Da Herren instruerede Adam om planen for lykke, skrev Moses: »Og se, alt har sin genspejling, og alt er blevet skabt og dannet til at vidne om mig, både det, der er timeligt; og det, der er åndeligt; det, der er i himlen ovenover; og det, der er på jorden; og det, der er i jorden; og det, som er under jorden; både ovenover og nedenunder; alt vidner om mig.1
De helligste steder, vi har på jorden, er de templer, som vidner om Frelserens helt centrale rolle i tempeltjeneste. Følgende sætning står skrevet ved indgangen til templet: »Helliget Herren« og »Herrens hus«.
Da Frelseren Jesus Kristus viste sig for nefitterne, indbød han alle børn til at komme til sig, og beretningen lyder: »Så de bragte deres små børn frem og satte dem ned på jorden rundt omkring ham, og Jesus stod midt blandt dem, og mængden gav plads, indtil de alle var blevet bragt frem til ham.«2
Altså er en af templets velsignelser at blive bragt til ham, at have ham i vores midte og kunne lære af ham og sammen med ham for at blive som ham.
I templet lærer vi om formålet med livet, hvem vi er, hvor vi kom fra, hvorfor vi er her, og hvor vi kommer hen efter dette liv.
Ved at anvende disse belæringer hele livet som tempelbesøgende afgiver vi alle hellige løfter til Herren kaldet pagter.
Sådanne pagter omfatter at adlyde Gud, følge Jesus Kristus, være moralsk rene og vie vores tid og vores talenter til Herrens tjeneste.
Disse forpligtelser bliver vejledende principper for vores hverdag. At ære disse hellige pagter bringer os mere fred, glæde og velsignelser i dette liv, når vi stræber efter at vende tilbage for at leve hos Gud for evigt.
En af velsignelserne ved at komme i templet er følelsen af afklarethed, bøn og omtanke sendt til himlen, hvor vi kan leve for evigt sammen med vores familie i vor himmelske Faders og Jesu Kristi nærhed.
En anden stor velsignelse er opfyldelsen af profeten Malakias’ profeti: »Se, jeg sender profeten Elias til jer, før Herrens dag kommer, den store og frygtelige.
Han skal vende fædres hjerte til deres sønner og sønners hjerte til deres fædre, så jeg ikke skal komme og slå landet med forbandelse.«3
Da Jesus Kristus blev døbt, viste han sin forpligtelse til at adlyde alle Guds befalinger. Senere underviste Jesus i, at dåb er nødvendigt for at komme ind i Guds rige. Så hvad med de mennesker, som dør uden at være blevet døbt?
I templet bliver dåb og andre afgørende ordinancer udført på vegne af personer, som er døde uden denne mulighed. Sådanne ordinancer bringer Jesu Kristi frelsende nåde til alle mennesker. Denne indsats på andres vegne udføres af kærlighed, og fordi sidste dages hellige tror på, at livet fortsætter efter døden, tror de også, at personer, som er døde, er opmærksomme på de ordinancer, der udføres for dem, og selv frit kan vælge, om de vil acceptere dem eller ej.
Gennem slægtsforskning søger sidste dages hellige oplysninger om deres forfædre og medbringer navne til templet for at udføre ordinancer for dem.
Da det nuværende Første Præsidentskab blev kaldet, sagde præsident Russell M. Nelson: »… [vi stræber alle] efter … at blive begavet med kraft i Herrens hus, beseglet som familie, at være trofaste over for pagter indgået i templet, der gør os værdige til Guds største gave, nemlig evigt liv. Jeres tilbedelse i templet … vil velsigne jer med øget personlig åbenbaring.«4
Jeg indbyder enhver til at nyde disse velsignelser og løfter ved at komme i templet.
Noter
1. Moses 6:63.
2. 3 Ne 17:12.
3. Mal 3:23-24.