Budskaber fra områdets ledelse
Livet har mange usikkerheder, men en ting er sikker, nemlig at vi alle bliver inviteret til at komme til Kristus, uanset hvem vi er og uanset vores omstændigheder. Hans arme er strakt ud og åbne for alle Guds børn. Han har kraften til at helbrede og hjælpe os til at opnå det, der skal opnås.
Ønsker jeg at bidrage til opbyggelsen af Zion? Kan det at efterleve tiendeloven være et tegn til Herren om, at jeg sætter min lid til ham? Forstår jeg, at det er en celestial lov, der sammen med andre vil hjælpe mig med at være værdig til det evige livs glæder?
I sin uendelige visdom har han givet os muligheden for at stoppe op fra vores daglige travlhed, gjort os i stand til at stoppe alle vores bekymringer og sorger. Når vi efterlader verden bag os, er vi i stand til at forny vores dåbspagt gennem nadveren.
Det åndelige system må omfatte regelmæssig åndelig træning som daglig bøn og dagligt skriftstudium, tjenesteprojekter og ugentlig åndelig næring. Denne næring kommer ved deltagelse i nadveren, deltagelse i kirkemøderne og den månedlige faste.
Gaven af en selv er en uvurderlig gave af kærlighed, som ironisk nok vokser, når vi giver den væk. Måske er det dette, Frelseren tænkte på, da han sagde: »Den, der mister sit liv på grund af mig, skal finde det.«
Generalkonferencen giver os en mulighed for at finde vores kong Benjamins taler. Disse taler, der taler så stærkt til vores hjerte, sjæl og ånd, er som manna fra himlen.
Søndag er en dag, vi ser frem til. På denne særlige dag styrker vi vores forhold med Gud og Frelseren samt vores familie.
Sabbatten giver os et enestående pusterum fra bekymringer i vores kaotiske verden og hvile fra vores mediebombarderede liv. Det er en tid til at sætte farten ned og træde ind i en verden af fordybelse.
At finde forfædre bringer profeten Elias’ ånd ind i vores liv og forfiner og styrker os.
Frelseren er det fuldkomne eksempel på kærlighed i tanker, ord og gerninger. Skrifterne giver os indsigt i hans kærlige personlighed.
Køber vi »for andre«? Eller er vi tålmodige nok til at vente, så vi ikke kommer i gæld, bortset fra til det nødvendige – muligvis uddannelse, et hus og en simpel bil – og selv der, betaler vi dem hurtigt af.
Hvordan vurderer vi vigtigheden af åndelig og timelig selvhjulpenhed?