Tabernakelkoret annoncerer nye datoer for deres 2021-turne

    The Tabernacle Choir and Orchestra at Temple Square annoncerer flere detaljer om deres 2021-turne til syv byer i fire nordiske lande og Storbritannien. Turneen, der oprindeligt var planlagt for 2020, blev udskudt på grund af COVID-19 begrænsninger. Den udskudte turne vil finde sted over 22 dage fra torsdag den 17. juni til torsdag den 8. juli 2021. Denne turne vil komme til de samme byer, der var planlagt for turneen i 2020. De nye datoer er følgende:

     

    Stockholm — 19. juni 2021 (Lør)* — Konserthuset Stockholm

    Helsinki — 22. juni 2021 (Tir) — (Bekendtgøres senere)

    København — 26. juni 2021 (Lør) — DR Koncerthuset

    Oslo  — 29. juni 2021 (Tir) — Oslo Spektrum

    Edinburgh — 2. juli 2021 (Fre) — Usher Hall

    Cardiff — 5. juli 2021 (Man) — St. David’s Hall (kun med invitation)

    Newport i South Wales — 6. juli 2021 (Tir) — International Convention Centre Wales

    * Eftermiddags- og aftenforestilling.

     

    »Vi er glade for, at vi efter et betragteligt samarbejde med koncertsalene og vores rejsepartnere har kunnet rykke denne turne til disse datoer i 2021,« sagde korformand Ron Jarrett. »Vi vil stadig kunne gennemføre det oprindelige koncept for turneen og besøge Wales og andre områder, hvor koret har en baggrund, idet nogle af de første medlemmer af koret var nogle af de første omvendte til Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige med musikalske talenter fra disse steder.«

    Forud for at turneen blev rykket, var billetter blevet sat til salg i Stockholm og Edinburgh. Kunder, der har købt billetter til disse koncerter, har fået overført deres billetter til de nye koncertdatoer i 2021. Begge disse steder vil kontakte dem, der har billetter via e-mail om billetprocedurer. E-mailen fra Stockholm vil også oplyse, hvordan man kan få pengene tilbage. Personer, der har billetter i Edinburgh, kan sende en e-mail til customer.enquiries@usherhall.co.uk for at anmode om tilbagebetaling. Billetsalget i Stockholm og Edinburgh er åbnet, og billetsalg i København vil begynde mandag den 6. juli 2020. Billetsalg til andre spillesteder på turneen vil blive bekendtgjort senere. Se flere oplysninger på TabChoir.org/tour.

    Siden korets første turné uden for Utah i 1893 har det været på mange turneer i USA og i andre lande. Udover dets tidligere turneer til Europa, har det optrådt i musikhovedstæder fra Israel og Rusland til Japan og Australien. På deres rejser har de også optrådt ved indsættelsen af syv amerikanske præsidenter. En gruppe på omkring 65 medlemmer af orkestret har rejst på turné med koret siden 2005.

    Koret og orkestret udgiver aktivt musik med deres eget pladeselskab, der har udgivet over 90 CD’er, DVD’er, bøger og andre produkter, siden det blev stiftet i 2003. Korets aktuelle CD-udgivelse, When You Believe: A Night at the Movies, blev udgivet fredag den 22. maj, og kan købes, downloades og streames på TabChoir.org/shop. Albummet lå nummer 1 på Billboard® Magazines klassiske liste den første uge efter dets udgivelse.

    Se flere oplysninger på http://www.TheTabernacleChoir.org/tour. Flere medieressourcer findes på siden under About Us/Newsroom.