Ældste Francisco J. Ruiz de Mendoza, Spanien
Områdehalvfjerdser
Områdehalvfjerdser
Arbejdet med frelse går fremad, og det glæder os at se det stadigt stigende antal af Guds børn, der bliver medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, »den eneste sande og levende kirke på hele jordens overflade.«1
Jeg tænker som regel på en nydøbt som en usleben diamant, hvis sande skønhed gradvist kommer frem efter en omhyggelig proces med tilskæring og slibning. Dette kræver en mesterlig teknik kombineret med kærlighed, tålmodighed og konstant indsats.
Når en diamant kommer op fra en mine, er den ikke smuk. Det kræver, at en ekspert med mange års træning og erfaring må arbejde med den. Herren ønsker, at alle hans børn kommer til Kristus og bliver »fuldkommengjort i ham.«2 Som skinnende diamanter er fuldkommengjorte sidste dages hellige smukke, ædle og storslåede. Deres tro og gerninger lyser som et fyrtårn for verden, og der hersker ingen tvivl om, at de er anderledes og unikke.
At gå fremad på stien mod fuldkommenhed er som oftest en overvældende opgave. Det kræver en stor indsats og ofre. Det kræver også udholdenhed. Og det indebærer helt afgjort at vide, hvad man skal gøre, og hvordan man skal gøre det. Herren har i sin nåde besluttet, at hans børn skal arbejde sammen og hjælpe hinanden for at kunne efterleve evangeliets lov. Da Alma på flugt fra den ugudelige kong Noas tjenere slog sig ned ved Mormons vande, var et »stort antal« disciple samlet, som ønskede at indgå pagt med Gud. Alma følte, at de var klar til dåben, for de var »villige til at bære hinandens byrder, så de bliver lette … og … til at sørge med dem, der sørger … trøste dem, der står i behov for trøst, og at stå som Guds vidner til alle tider og i alle ting og på alle steder … indtil døden.«3
Nye medlemmer har for første gang smagt Guds Ånd. Dette skete som resultat af, at medlemmer og missionærer bar vidnesbyrd for dem. De har følt sandheden i evangeliet i deres sind og i deres hjerte ved Helligåndens kraft, som er kommet over dem og bor i deres hjerte.4 For yderligere at opfylde deres dåbspagt er de nu nødt til at blive elsket og næret, så de gennem dette eksempel kan opleve endnu større glæde og udvikle lysten til at gøre mod andre, som der er blevet gjort mod dem.
Den nu afdøde præsident Gordon B. Hinckley mindede os alle om, at en nydøbt må aflægge gamle vaner og nogle gange tilmed opgive gamle venner og bekendte. Denne drastiske overgang fra det gamle til det nye er ikke nem, og den nydøbte løber ofte en risiko for at opleve modløshed. Husk på Israels børn, da de blev befriet fra deres fangenskab i Egypten. Da de oplevede livets prøvelser i ørkenen, mens de blev ledt til det forjættede land, blev de ofte fortvivlede og ønskede, at de kunne vende tilbage til Egypten.5 Præsident Hinckley kom med denne profetiske udfordring, da han talte om de nye medlemmer:
»Hver eneste af dem har brug for tre ting: En ven, et ansvar og at ›få næring gennem Guds gode ord.‹6 Det er vores pligt og mulighed at tilbyde dette.«7
Det er min oprigtige bøn, at vi alle vil modtage nydøbte i Kirken med åbne arme, med tålmodighed og venlighed, med ægte uselvisk kærlighed. Når vi gør dette, vil vi være en væsentlig del af den rene og ægte gudsdyrkelse,8 vi vil hjælpe dem til at skinne som diamanter, og vi vil selv skinne endnu mere. Faktisk vil vi hjælpe dem til at opbygge Kristi egenskaber, mens vi selv opbygger disse egenskaber.
Noter:
1. L&P 1:30.
2. Moro 10: 32.
3. Mosi 18: 8-9.
4. L&P 8:2.
5. 2 Mos 16: 3.
6. Moro 6:4.
7. »Ethvert medlem er dyrebart«, Liahona, feb. 1999, s. 9.
8. Jak 1:27.