Styrket gennem sabbatten

Budskab fra områdets ledelse

Ældste Adonay S. Obando, Spanien
Ældste Adonay S. Obando, Spanien Områdehalvfjerdser

Når vi accepterer Jesus Kristus som vor Frelser, ønsker vi at lære mere om ham og følge hans eksempel, vi håber at udvikle hans egenskaber og væsen i os selv. Vi tror, at når vi har først tror på ham og hans sonoffer, vil nogle naturlige konsekvenser følge: Vi ønsker at ændre vores liv gennem omvendelse, vores vilje og hjerte vender sig mod Herren, og vi indgår pagter med ham gennem ordinancer.

Herren har åbenbaret, at de, »som ved deres gerninger virkelig viser, at de har modtaget af Kristi Ånd til deres synders forladelse, skal optages i hans kirke ved dåb.«1

Efter dåben bliver vi bekræftet som medlemmer af Kirken gennem håndspålæggelse ved præstedømmets myndighed og kraft. Det næste skridt i vores åndelige udvikling er at modtage andre frelsende ordinancer i det hellige tempel. Under normale omstændigheder kan ordinancerne dåb, bekræftelse, begavelse og besegling kun udføres en gang. Senere kan vi fortsætte med at lære af disse ordinancer, når vi udfører dem stedfortrædende for de døde.

Herren giver os en udvej, så vi, hans børn, altid og individuelt kan deltage i en ordinance, nadveren.

Mønstret, der er skabt af Frelseren, er, at hans kirke skal mødes om søndagen for at deltage i nadveren »til erindring om Herren Jesus«2 og »for at faste og for at bede og for at tale, den ene med den anden, om deres sjæls velfærd.«3

I sin uendelige visdom har han givet os muligheden for at stoppe op fra vores daglige travlhed, gjort os i stand til at stoppe alle vores bekymringer og sorger. Når vi efterlader verden bag os, er vi i stand til at forny vores dåbspagt gennem nadveren. Herren lover i denne ordinance, at idet de tager del i nadveren, vil de, der påtager sig hans navn og holder hans befalinger, »altid … have hans Ånd hos sig.«4

Som enkeltpersoner og familie vil vi alle få stor gavn af, hvis vi hver uge flittigt og ydmygt forbereder os til at tage nadveren. Vi forbereder os dagligt til denne ordinance ved at søge at leve »i retfærdighed, på alle dage og på alle tidspunkter«.5 For eksempel ved at studere skrifterne, bede privat og sammen med vores familie. Hvis vi derudover planlægger vores aktiviteter om lørdagen, så vi kan gå tidligt nok i seng til at vågne taknemmelige, glade og lykkelige om søndagen, så vi er forberedt til at tage nadveren og lytte til talerne, »få næring ved Guds gode ord«.6 Så vil vi være i stand til at udvikle os og styrke vores forhold til Frelseren og øge vores kundskab om ham.

På dette tidspunkt er det vigtigt at sammenligne templets hellighed og sabbattens hellighed. Når vi forbereder os på at tage i templet, begynder vi med rigeligt tid til vores forberedelse. Vi iklæder os ikke kun tøj, der viser respekt og ærbødighed for templet og det, det repræsenterer, men når vi er inde i templet eller på grunden omkring det, opfører vi os på samme måde. Vi hvisker og vi underviser vores børn i, at på dette sted udviser vi den største respekt. Når vi helliggør sabbatten ved at være ærbødige og respektfulde under søndagens møder og hele dagen, udvikler vi den hellighed og guddommelighed, som vi finder i vor himmelske Fader, »og på den syvende dag hvilede han efter alt det arbejde … Gud velsignede den syvende dag og helligede den«.7

Hvis vi afprøver Guds ord, vil vi ikke blot have stor kundskab om Kristus, men vores vidnesbyrd om dens sandhed vil ikke alene blive grundlagt på tro, den vil blive grundlagt på miraklerne og underne, som vi oplever i vores liv og familie.


Noter

1. L&P 20:37.

2. Moro 6:6.

3. Moro 6:5.

4. L&P 20:77; Joh 14:16

5. L&P 59:11.

6. Moro 6:4.

7. 1 Mos 2:2-3.