For efterhånden en del år siden besluttede kirkens ledelse, at rengøringen af kirkebygningerne skulle overgå til medlemmerne i de respektive menigheder.
Gennem årene blev der i Allerød Menighed afprøvet forskellige modeller – forskellen bestod mest i, at man ændrede de tidsintervaller, hvor de respektive medlemmer havde ansvaret for rengøringen. Der er ingen tvivl om, at opgaven var en stor udfordring, uanset hvor lang eller kort intervallet var, og det kunne også ses på resultatet.
I slutningen af 2012 var rengøringen igen på dagsordenen til menighedsrådsmødet, hvor biskoprådet forelagde en plan med et nyt interval, hvilket blev diskuteret frem og tilbage, og det endte med en beslutning om, at man fra januar 2013 familievis var ansvarlig for rengøringen en uge ad gangen.
Diskussionen i menighedsrådet blotlagde imidlertid også, hvor besværligt det var for familierne at have dette ansvar, og det fremgik, at nogle var næsten desperate, fordi det var svært at finde den nødvendige tid i en travl hverdag.
Et par af brødrene i højpræsternes gruppe, der havde deltaget i det nævnte menighedsrådsmøde, dyrker motionscykling nogle gange om ugen, og disse to brødre talte på deres efterfølgende cykeltur om problemet. De to fandt ud af, at der både i gruppen og i kvorummet var en hel del pensionerede brødre, som eventuelt i fællesskab kunne påtage sig opgaven, idet det ville styrke sammenholdet i deres kvorum og gruppe, og samtidig ville byrden blive løftet væk fra familierne, som manglede tid.
Ideen blev forelagt højpræsternes gruppeleder, som drøftede det i relevante fora, hvor der blev nikket ja til, at det kunne være en kvorumsgruppe komiteopgave. Herefter interviewede præstedømmelederne de relevante brødre, der var 14 i alt, og det viste sig, at de fleste var positive over for opgaven. Derfor overtog brødrene opgaven med rengøring i kirkebygningen fra januar 2013.
Af hensyn til det sociale aftaltes det tillige, at man efter endt gerning ville spise frokost sammen. Frokosten blev tilberedt på skift af de deltagende brødre, og finansieret ved, at alle undtagen den, der havde lavet frokosten, smed en tyver i en fælleskasse, hvilket fungerede fint det første års tid.
Vi nød samarbejdet og fællesskabet, og det var en stor glæde at se de forskellige brødre i arbejdstøj udfolde deres praktiske talenter. Hen ad vejen blev havearbejdet og småreparationer føjet til opgavelisten, hvorved mange af de ting, der burde have været ordnet for længst, nu stille og roligt er blevet ordnet uden de store omkostninger, idet materialerne ofte medbringes hjemmefra og ellers betales af kirken. Det seneste projekt var udskiftning af toiletter i kælderen, hvor de gamle vandforbrugende toiletter blev udskiftet til mere vandbesparende.
Undervejs har en del søskende vist deres taknemmelighed til rengøringskomiteen, dels ved kærligt at omdøbe den til Støvsugerbanden, men også ved rent praktisk at spæde til frokostkassen, ligesom nogle søstre trofast leverer kager til forsødelse af tilværelsen for deltagerne.
For et års tid siden da den daværende hjælpeforeningspræsident gik på pension, ville hun gerne bidrage, idet hun tilbød at stå for madlavningen, hvilket hun har gjort trofast siden. Det har absolut gjort den kulinariske oplevelse noget større, ligesom der altid i varmekassen med maden er en beskrivelse af måltidet og en munter hilsen til deltagerne.
Ovenstående er absolut en solstrålehistorie, idet den har givet familierne mere tid til familielivet i en travl hverdag, og samtidig er de sociale relationer mellem de deltagende brødre blevet styrket, og der er ingen tvivl om, at den faste kerne af deltagere gør alt, hvad de kan for at møde op mandag kl. 10.00 for at deltage i projektet.