Budskab fra områdets ledelse
Ældste Francisco Ruiz de Mendoza, Spanien
Områdehalvfjerdser
Områdehalvfjerdser
Med ældste Nelsons tale ved aprilkonferencen 2015 bliver der i Kirken igen lagt vægt på at holde sabbatten hellig. Ved at gøre sabbatten hellig får vi glæde af og kan opleve de mange velsignelser, som Gud er ivrig efter at give os. Som ældste Nelson bemærkede, er sabbatten en gensidig pagt mellem Herren og Israels folk ( 2 Mos 31:13, 16) og en påmindelse om, at Gud helliggør sit folk. Frelseren erklærede, at han er herre over sabbatten (Luk 6:5), og i disse sidste dage har han utvetydigt mindet os om, at vi skal holde sabbatten hellig (L&P 68:29).
En vigtig del i overholdelsen af denne befaling er at gå i kirke om søndagen og tage del i nadveren: »[Du] skal … tage til bønnens hus og bringe dine sakramenter som et offer på min hellige dag« (L&P 59:9). Det er nødvendigt at gøre, så vi kan holde os »uplette[de] af verden« (L&P 59:9). Eftersom nadverordinancen afhænger af forsoningen, er den midtpunktet for vores tilbedelse og gør således »nadvermødet til det helligste og vigtigste møde i Kirken« (ældste Dallin H. Oaks, »Nadvermødet og nadveren«, Liahona, nov. 2008, s. 17). I det omfang, vi forbereder os til denne ordinance og dette møde, viser vi Herren, at vi forstår vigtigheden af hans forsoning, og at vi er seriøse omkring vore pagter med ham. De velsignelser, der kommer af at tage del i nadveren på passende vis, er utallige og kan påvirke os og dem omkring os. Det er en integreret del af vore personlige bestræbelser på at blive mere som Frelseren og dermed gøre os egnede til at blive et lys for andre, når vi samarbejder med menighedsrådet og biskoprådet om at have et åndeligt nadvermøde.
Hvordan kan vi gøre nadveren til en mulighed for, at vi og dem omkring os kan udvikle os? Lad os lige stoppe op et øjeblik og tænke over, hvilken slags nadvermøde, Herren ønsker, vi skal have. Er det ikke et, hvor Ånden er tilstede, og vi bliver åndeligt helbredt, når vi indgår pagt med Gud om, at vi er »villige til at påtage [os] din Søns navn og altid erindre ham og holde hans befalinger … så [vi] altid må have hans Ånd hos [os]« (L&P 20:77)? Ville vi ikke længes efter den slags møde og forberede os til det i løbet af ugen? Ville vi ikke tilgive andre for den uret, de gør imod os? Ville vi ikke bede om tilgivelse og komme til nadvermødet med en angerfuld sjæl? Ville vi ikke rådgive os med vores familie om, hvordan vi gør nadvermødet til en hellig oplevelse? Ville vi ikke elske at bringe andre til sådan et særligt møde? Herren har erklæret: »Og hvis nogen iblandt jer er stærk i Ånden, så lad ham tage den med sig, som er svag, så han kan blive opbygget i al sagtmodighed, så han også må blive stærk« (L&P 84:106). Er et opløftende nadvermøde ikke en god mulighed for, at vi kan blive stærke, så vi kan hjælpe andre med også at blive stærke? Bør vi ikke invitere andre, især dem, der er mindre aktive eller dem, der endnu ikke har accepteret evangeliet, så de kan »kom[me] til Kristus« sammen med os »og bliv[e] fuldkommengjort i ham« (Moro 10:32)?
Det er min bøn, at vi alle må deltage i nadvermødet på sådan en måde, at denne oplevelse vil bidrage til at gøre sabbatten »frydefuld« (Es 58:13), ikke blot for os, men for alle dem, vi er ansvarlige for som vidner om Herrens værk (L&P 88:81-82).
I Jesu Kristi navn. Amen.