Den by, hvor jeg voksede op, er omgivet af smukke skove, som stadig i dag svarer til billedet om de romantiske tyske skove. Disse skove var oprindelsen til mystiske historier og beretninger om gamle dage. Ved et enkelt vandhul, der er kendt som Siegfrieds kilde, skulle en begivenhed have fundet sted, der er relateret til den mytologiske verden i det centrale og nordlige Europa.
Vores helt hedder Siegfried, kendt i de nordiske lande som Sigurd.
Denne unge mand beskrives som modig, stærk og eventyrlysten. Hans berømmelse steg yderligere, da han bekæmpede en drage med sit sværd. Efterfølgende badede han i dragens blod for at blive usårlig. Desværre faldt i selv samme øjeblik et lindeblad ned på hans ryg, så en enkelt plet ikke var dækket af blod.
Denne plet blev senere årsagen til hans undergang. Siegfried blev involveret i en intrige mellem to dronninger og blev efterfølgende dræbt i et baghold. Under jagten blev han dræbt af et spyd, der blev kastet af en forræder, der vidste sandheden om hans sårbare plet, da han bukkede sig ned for at drikke af kilden.
Siegfrieds dristighed var baseret på hans følelse af usårlighed, men han havde en sårbar plet, som hans fjende kendte og udnyttede.
Vi føler os ofte også sikre og usårlige i vores overselvtillid. Men hvis vi ikke anerkender vores svagheder og vender dem til styrker, kan vi også blive overvældet.
Jeg opfordrer jer til at følge Moronis råd, da han formanede os til at tage vores svagheder til Herren:
»Og hvis menneskene kommer til mig, vil jeg vise dem deres svaghed … [F]or hvis de ydmyger sig for mig og har tro på mig, så vil jeg gøre det svage stærkt for dem.«1
Personlig individualisme, et utiltrækkende karaktertræk, vores tendens til at flamme op, let blive vrede, at tænke og tale grimt om andre, at fryde sig over andres ulykke, uretfærdigt dømme eller fordømme andre – alt sammen noget der gør os sårbare og nemme ofre. Vi bærer ofte rundt på karaktertræk, der bliver rodfæstet i os som unge, men som vi aldrig har arbejdet på. Somme tider er det konsekvenserne af oplevelser, vi har haft i vores barndom eller ungdom, som vi ikke selv er ansvarlige for. Uanset årsagen bør vi tage disse svagheder til Herren. Han kan helbrede os. Han forventer, at vi lægger et offer på alteret – ikke et offer som i gamle dage, men et sønderknust hjerte og en angerfuld ånd.
Kong Davids ord viser, at folk i gamle dage allerede vidste, at brandofre alene ikke var nok: »Mit offer, Gud, er en sønderbrudt ånd, et sønderbrudt og sønderknust hjerte«.2
Den opstandne Herre gentog dette i den nye verden umiddelbart efter, at han bekendtgjorde ophævelsen af brandofre: »Og I skal som offer bringe mig et sønderknust hjerte og en angerfuld ånd. Og den, der kommer til mig med et sønderknust hjerte og en angerfuld ånd, ham vil jeg døbe med ild og med Helligånden.«3
I disse dage, hvor denne artikel kommer frem, er der FSY (Til styrke for de unge) overalt i Europa. Disse konferencer er ikke bare for sjov, men har til hensigt at undervise vores unge i, hvordan de forbereder sig på at modtage guddommelig vejledning. Så de unge kan tage det, de lærer derhjemme, med sig. Under konferencen underviser de vores unge i at følge et adfærdskodeks, som afspejles i deres adfærd og selv i deres udseende. De opdager, hvor deres personlige svagheder er, så de effektivt kan beskytte sig mod modstanderens pile. Bagefter vender de hjem med et ønske om at tage Guds fulde rustning på sig, så der fremover ikke er nogle ubeskyttede svage punkter i deres åndelige legeme.
Lad os glæde os over styrken hos »Zions ungdom«, der står urokkeligt midt i vore dages uroligheder.
Noter
1. Eter 12:27.
2. Sl 51:19.
3. 3 Ne 9:20.