Budskab fra områdets ledelse
Ældste David P. Homer, USA
Områdehalvfjerdser
Ikke længe efter ankomsten til Salt Lake Vally forudsagde Heber C. Kimball, rådgiver til præsident Brigham Young: »Der kommer en tid, hvor vi vil blive sigtet, og mange vil falde, for … der kommer en prøve, og hvem vil være i stand til at stå imod?«1 Selvom han talte om en tid for længe siden og et sted meget langt væk, er hans ord lærerige for os i dag. Med det brede gab mellem Kirkens lære og dem i verden, hvordan kan vi som medlemmer af Kirken forblive i sikkerhed og møde vore dages prøver?
Skrifterne lærer os, at i præstedømmets ordinancer »tilkendegives guddommelighedens kraft«.2 Ordinancer er stærke. Jeg husker min dåb og glæden, jeg følte, da jeg tilsluttede mig Kirken. Men så stærk, som den ordinance end var, har jeg opdaget, at de pagter, der er forbundet med ordinancerne, kan opretholde guddommelighedens kraft i vores liv.
En pagt er en hellig aftale mellem Gud og hans folk. Alle præstedømmets frelsende ordinancer ledsages af pagter. Vi indgår en pagt, når vi bliver døbt, og vi fornyr den pagt hver gang, vi deltager i nadveren. De, der modtager Det Melkisedekske Præstedømme, indtræder i præstedømmets ed og pagt. Og tempelbegavelsen og beseglingsordinancen omfatter også hellige pagter.
Overholdelse af vore pagter vil hjælpe os til at undgå det, som vi ikke skal se eller gøre. På samme måde hjælper vore pagter os til at gøre godt, selvom det er ikke er belejligt. Ældste M. Russell Ballard har sagt:
»Nogle gange fristes vi til at lade vores liv styre mere af, hvad der er bekvemt, end af pagter. Det er ikke altid belejligt at efterleve evangeliske standarder og forsvare sandheden og vidne om genoprettelsen Det er normalt ikke belejligt at fortælle andre om evangeliet. Det er ikke altid belejligt at modtage en kaldelse i Kirken, især en, der synes at overgå vore evner. Muligheder for at tjene andre på meningsfulde måder, således som vi har indgået pagt om at gøre, kommer sjældent, når det er belejligt. Men der er ingen åndelig kraft i at leve bekvemt. Kraften kommer, når vi holder vore pagter.«3
Det var en pagt, der styrkede konge Josijas bestræbelser på at befri hans rige fra tilbedelsen af afguder.4 Det var en pagt, som inspirerede de trængte hellige i Winter Quarters til at tage tilbage til Iowa og opsamle dem i de fattiges lejre, der var for svage til at følge med. Det var en pagt, der gav min oldemor den nødvendige styrke til at møde udfordringerne i hendes tid.5
Bertha Marie Hansen boede i Danmark tidligt i 1880’erne, da hun mødte Kirkens missionærer og fik et vidnesbyrd om deres budskab. Efter sin dåb blev hun udstødt af sine forældre og flyttede med et tungt hjerte til København, hvor hun arbejdede for at spare penge sammen til at følge profetens kald om at emigrere til Utah.
Efter flere år var hun i stand til det. Med store forventninger fandt hun vej til Utah og håbede på at blive genforenet med sine venner. I stedet stod hun helt alene og ude af stand til at tale sproget. Det ville have været nemt at blive desillusioneret, men det blev hun ikke. I stedet for holdt hun fast i sin pagt om at følge profetens kald om at samles og gå fremad. Jeg vil altid være taknemlig for, at hun gjorde det, for hun efterlod vores familie med en arv af tro, der velsigner os i dag.
Præsident Heber C. Kimball havde ret. Det brede gab mellem Kirkens lære og dem i verden er en prøve, som gør det svært for os som medlemmer af Kirken at forblive i sikkerhed fra vor tids onde. Men vor himmelske Fader har ikke efterladt os uden hjælp. Han har givet os ordinancer og pagter, som, når vi husker dem, vil beskytte og hjælpe os til at møde de udfordringer, der kommer vores vej.
Noter
1. Som citeret i ældste Edward Stevenson i Life of Heber C. Kimball, Bookcraft, Salt Lake City, Utah, s. 446.
2. Se L&P 84:20.
3. Ældste M. Russell Ballard, »Som en uudslukkelig ild«, Liahona, juli 1999, s. 102.
4. Se 2 Kong 22:1–13; 2 Kong 23:1-3; 2 Krøn 34:1-2, 8, 14-21, 29-33.
5. The Young Family, Dorothy Marie Young Folk, s. 293.
L&P
Liahona