Da jeg var 7 år gammel, oplevede jeg, at vores familie på tragisk vis mistede min yngre bror, der kun var 6 år gammel. Det var en meget hård tid for mine forældre, smerten ved at miste sådan en lille dreng var så enorm for dem og måske meget uretfærdigt. I stedet for at skyde skylden på nogle eller noget, så jeg mine forældre søge trøst i evangeliet og i Frelseren. Det hjalp dem til at udvikle og forøge deres tro på Kristus og det håb, at de en dag ville se deres kære søn igen. Den tro og det håb, som de udviklede i løbet af årene, har hjulpet dem til at bære deres tab af deres søn med mod. Templet var en af nøglerne for dem til at få nok forståelse og styrke til at håndtere denne svære fysiske adskillelse. Fordi de havde modtaget templets hellige ordinancer mange år forinden, gav disse pagter dem håb om, at de en dag kan opstå som forældre og børn igen.
Dette håb, som vi alle søger, når vi mister en, som vi elsker, kommer gennem Frelseren Jesu Kristi opstandelse. Takket være den gave, kan vi håbe på, at vi en dag vil se dem, der er gået bort, igen.
Opstandelsen er en af de største gaver, vi har fået af vor himmelske Fader. Er vi opmærksomme på denne storslåede gave? Tror vi virkelig, at det vil ske?
Profeten Joseph Smith erklærede:
»De fundamentale principper og grundsætninger i vores religion er apostlenes og profeternes vidnesbyrd om Jesus Kristus, at han døde, blev begravet og igen opstod den tredje dag og fór til himlen; og alt andet, som falder ind under vores religion, er kun tillæg dertil.«1
Uden Frelserens opstandelse ville forløsningsplanen ikke kunne udføres, forsoningen ville ikke opfylde sit formål og hele menneskeheden ville gå tabt og være uden håb. Apostlen Paulus sagde til korintherne: »Er Kristus ikke opstået, er vores prædiken tom, og jeres tro er også tom.«2 Opstandelsen er en af hovedlæresætningerne i vores religion og i kristendommen. Den er altafgørende for at opnå evigt liv. Når vi øger vores tro på Kristus, øges vores vidnesbyrd om og forståelse af opstandelsen, vores håb forøges, vores evne til at udholde modgang, livets udfordringer og alle de prøvelser, vi er og vil blive udsat for.
Takket være opstandelsen har vi håbet om, at vi igen vil leve og mødes igen, uagtet de fysiske ufuldkommenheder vi må have haft i dette liv. Opstandelsen er en gratis gave, den er ubetinget og gælder for alle, der har levet, der lever eller dem, der vil komme til at leve.
Frelseren belærte os om, at der sikkerhed om et liv efter dette. Han sagde: »Jeg er opstandelsen og livet; den, der tror på mig, skal leve, om han end dør.«3
I en verden, der er så forvirret og usikker som den, vi i dag lever i, kan vi finde håb om, at alt vil blive bedre. Jeg er sikker på, at bedre tider vil komme og opstandelsen er den lære, der bringer os dette håb. Hvis vi har fokus på Frelseren, vil alt give mening, selv hvis det virker fortabt i en stund. Det er en af de største velsignelser, vor himmelske Fader har givet os, at hans søn døde for os for at give os liv igen.
Jeg ved, at en dag vil min familie og jeg mødes igen med min lillebror, og da er vi opstået. Jeg ved også, at hvis vi er trofaste, kan vi være sammen som evige familier. Jeg ved at Kristus er opstanden og lever! Jeg ved gennem Ånden, at det er sandt. Opstandelsens gave er ikke alene en stor gave, men det er den kærlighed, Gud har til os.
1 History of the Church, 3:30; fra en leder i Elders’ Journal, juli 1838, s. 44; Joseph Smith var redaktør på tidsskriftet.
2 1 Kor 15:14.
3 Joh 11:25.