Omformuleret kan udtalelsen »menneskene er til for at kunne nyde glæde«1 i stedet lyde sådan her »hele årsagen til din eksistens er, at du kan få glæde«.
Er det virkelig det? Jeg glædede mig, da mit fodboldhold scorede vindermålet! Jeg ved, at jeg blev glad, da jeg fik nyheden om at have fået et job, jeg søgte, eller da vi holdt familieferie. Er de følelser årsagen til vores eksistens?
Ikke rigtigt. En sådan slags glæde er reel og vigtig, men de er kun afspejlinger af en dybere og varig glæde, som vi får fra vor Fader i himlen. Ikke alles hold scorer vindermålet. Ikke alle ansøgere kan få jobbet. For andre er en familieferie bare ikke mulig. Men alle kan få sand glæde!
Præsident Russell M. Nelson har sagt: »Den glæde, vi føler, har lidet at gøre med vores livsvilkår og alt at gøre med vores fokus i livet.«2
Underviserne Kelly Ogden og Andrew Skinner fra BYU skrev: »Anden Nefi 2:25 bør aldrig citeres uden også at citere vers 26. De er uløseligt bundet sammen som to søjler i den store frelsesplan. Ja, Adam faldt, for at menneske kunne blive til, men ›Messias kommer i tidens fylde, for at han kan forløse menneskenes børn fra faldet.‹3 Med andre ord har vi denne jordiske erfaring takket være Adam og Evas fald; det var bevidst udarbejdet på den måde, for at vi kan få glæde; og den glæde kommer takket være en kærlig Fader i himlen og hans elskede Søn, Jesus Kristus.
Faderen peger os konstant hen mod sin Søn, og den glæde, der kommer af at gøre Jesus Kristus til vores fokus, er ægte, inderlig og vedvarende glæde. Det er en fylde af glæde.
Følgende eksempler er mennesker, der oplevede en fylde af glæde, selv under vanskeligheder, eftersom de gjorde Frelseren til deres fokus.
Lehi og Sarija så, at deres »glæde [blev] fuldkommen«4, ikke blot på grund af, at deres sønner vendte sikkert tilbage, men på grund af visheden om Herrens vejledning gennem sin profet.
Ammon sagde, at »min glæde er fuldkommen, ja, mit hjerte er fyldt til randen af glæde«5 på grund af de mange sjæle, han havde set komme til Jesus Kristus og blive Herrens folk. Alma oplevede denne samme fylde af glæde af de samme årsager.6
Nefi og Lehi blev trods deres fængselsophold »fyldt af den glæde, der er uudsigelig og fuld af herlighed«, da de hørte Faderens røst, der roste dem for deres tro på hans elskede Søn.
Endelig taler Jakob om alle Jesu Kristi trofaste tilhængere, hans pagtsfolk, og den glæde, der venter dem, når de efterlever evangeliet trods trængsler, tilbagegang, modstand og prøvelser. Han sagde: »Men se, de retfærdige, Israels Helliges hellige, de, der har udholdt verdens kors og foragtet skammen ved det, de skal arve Guds rige, som var beredt for dem fra verdens grundlæggelse, og deres glæde skal være fuldkommen for evigt.«8
Jeg vidner om, at selve formålet med vores liv kan blive realiseret, og at vi alle kan modtage en fylde af glæde, når vi »vælger vor himmelske Fader som vores Gud«,9 fokuserer vores liv på Jesus Kristus, inviterer andre til at lære af ham, selv hører hans røst, omvender os fra vores synder og bliver ved med at gå fremad på pagtens sti.
Noter:
1. 1 Ne 2:25.
2. Glæde og åndelig overlevelse, Russell M. Nelson, Liahona, nov. 2016, s. 82.
3. Ogden og Skinner, Book of Mormon, 1:122-123.
4. 1 Ne 5:7.
5. Alma 26:11 (også v. 7, 12-31).
6. Alma 29:13-17.
7. Hel 5:44.
8. 2 Ne 9:18.
9. Glæde og åndelig overlevelse, Russell M. Nelson, Liahona, nov. 2016, s. 84.