I indskolingen og ved gudstjenester i løbet af december klæder børn sig i badekåber og håndklæder for at genopføre krybbespillet. Deres historie slutter ofte, når de vise mænd finde Jesusbarnet og giver deres gaver af guld, røgelse og myrra til ham.
Det var nogle interessante gaver! Selvom nogle mener, at det var praktiske gaver, er det mere sandsynligt, at de var symbolske gaver.
Disse tre gaver til Jesus varsler ikke blot hans kommende liv,[1] men var bekendtgørelser om de gaver, som vor Frelser ville give os gennem sin tjenestegerning og sit sonoffer.
Guld er en typisk gave til konger,[2] da det symboliserer kongedømme og kongeværdighed.[3]
Guld minder os også om, hvordan Jesus Kristus har givet os en måde, hvorpå vi kan blive ophøjet. Alle, der følger Jesus Kristus som hans pagtsdisciple og holder ud til enden, vil få en »krone af retfærdighed«.[4] Disse sande følgere af Kristus er »en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, et helligt folk«.[5] Faktisk kan vi på grund af Jesus Kristus måske en dag »arve troner, riger, fyrstendømmer og magter, herredømmer, alle højder og dybder«.[6] Guld minder os om scepteret af alle gaver – ophøjelse – kun muliggjort for os gennem Jesus Kristus, kongernes konge.[7]
Røgelsen stammer fra en sød harpiks og blev anvendt til præstedømmeordinancer som brændofre og til den olie, som man brugte til at salve præster.[8] Røgelse peger på Jesus som den store ypperstepræst,[9] men derudover minder det os om, at han også er Guds lam[10] – det »stor[e] og sidste offer … ja, altomfattende og evigt«.[11]
Røgelse minder os om Frelserens gave i form af kærlighed – en kærlighed, der var så stor, at Jesus satte sit liv til for os. »Større kærlighed har ingen …«[12]
I Det Nye Testamente forbindes myrra normalt med balsamering og begravelse på grund af dets konserverende egenskaber.[13] Myrras medicinske anvendelse kan symbolisere Kristi rolle som Mesterlægen, og dens anvendelse til begravelser kan symbolisere »det bitre bæger,« som han skulle drikke, når han led for vores synder.[14]
Myrra hjælper os også til at huske, at Jesus Kristus »har brudt dødens bånd«.[15] Jesus gav os opstandelsens gave. Han døde frivilligt og tog sit liv igen, så vi kan gøre det samme. De tørre knogler fra døden, som Ezekiel så, vil en dag komme frem som levende sjæle.[16]
På grund af vor Frelsers uselviske og venlige natur bør det ikke komme som en overraskelse for os, at disse gaver givet til Jesus som spædbarn er blevet indviet til vores gavn, givet tilbage til os og er symboler, der minder os om den dyrebareste gave, Frelseren giver til mennesker.
I det 88. afsnit af Lære og Pagter får vi følgende råd:
»For hvad gavner det et menneske, at han, hvis der bliver skænket ham en gave, ikke modtager den? Se, han glæder sig ikke over det, der bliver givet til ham, ej heller glæder han sig over den, der er gavens giver.«[17]
Måske er en af de største gaver, vi kan give vor Frelser denne juletid at huske, værdsætte og virkelig modtage hans gaver til os.
Så kan vi forsøge at gøre disse gaver kendt for andre.
Jeg vidner om, at Jesus Kristus er Guds Søn, den store Immanuel og giver af alle gode gaver.
[1] New Era, Thoughtful Gifts, Rebekah Atkin, december 2011
[2] 1 Kong 9:14, 28
[3] New Era, Thoughtful Gifts, Rebekah Atkin, december 2011
[4] L&P 29:13 (fremhævelse tilføjet)
[5] 1 Pet 2:9 (fremhævelse tilføjet)
[6] L&P 132:19 (fremhævelse tilføjet)
[7] 1 Tim 6:15
[8] New Era, Thoughtful Gifts, Rebekah Atkin, december 2011
[9] Hebr 4:14-15.
[10] 1 Ne 10:10
[11] Alma 34:10-15
[12] Joh 15:13
[13] Joh 19:39-40
[14] L&P 19:18-19
[15] Mosi 15:8-9
[16] L&P 138:43
[17] L&P 88:33