Kirken på folkemødet 2014 - Indledningen

Kirken på folkemødet 2014 - Indledningen

Uforglemmeligt

Uforglemmeligt

I skrivende stund er det snart 1 måned siden, vi forlod Bornholm efter en fantastisk tid. Selvom mine betragtninger således er retrospektive, bliver jeg næsten ”høj” af at tænke på dem. Jeg vil bestræbe mig på at  gøre beskrivelsen tilpas god til, at læserne næsten føler, at de er på Bornholm, for tro mig: Dagene på Bornholm var for langt de fleste medlemmer, der deltog, en tros – og vidnesbyrdstyrkende oplevelse.

De sidste forberedelser

De sidste forberedelser

I månederne op til Folkemødets begyndelse var der fortsat mange ting, der skulle klares. Vi skulle have de sidste aftaler med vore debattører på plads og sikre os, at de kunne komme til Bornholm. Diverse tryksager skulle gøres færdige, tanker om oplæg til debatterne skulle nedfældes på papir og de tilrejsende missionærer skulle orienteres om deres opgaver. Men med Herrens hjælp – man fristes til at sige ”som sædvanlig” – lykkedes det, og den 9. juni om aftenen kunne min hustru og jeg pakke bilen for at være klar til en tidlig afgang næste dag.

Så kom vi i gang

Så kom vi i gang

Vi ankom som en fortrop til Bornholm den 10. juni for at sikre, at hele logistikken omkring vores deltagelse var på plads – og det var den naturligvis. De bornholmske søskende åbnede villigt deres hjem, så alle deltagerne fra Kirken havde glimrende overnatningsforhold. Ældste og søster Køster havde forberedt deres ”catering-virksomhed”, så alt var på plads o.s.v. Informationsmedarbejderen i Rønne Gren, bror Frants Bøving, havde forberedt sin del, så vi var meget trygge.

Dagen før dagen – den 11. juni – mødtes vi sammen med ældste og søster Køster, de lokale ældster (ældsterne  Horrocks og Clawson), bror og søster Bøving samt bror Bent Raymond Jørgensen i kirken til den sidste afklaring, hvorefter vi transporterede borde og stole til Allinge og tog for første gang vores telt i besiddelse. Ud over teltet med gulv havde vi lejet to høje runde borde, og alt var på plads.

Det første vi gjorde var at holde en indvielsesbøn for det område, der skulle være vores arbejdsplads de næste 4 dage.

Vores område

Vores område

Det er ikke muligt her at give en fuldstændig beskrivelse af byen Allinge, hvor Folkemødet afholdes, men lad mig prøve at tegne et billede. Allinge er en lille by, der efterhånden er vokset sammen med nabobyen Sandvig på nordspidsen af Bornholm, ikke langt fra Hammershus ruiner. Byen har til hverdag godt 1.600 indbyggere. Allinge havn består egentlig af to havne, og Folkemødets udbredelse går fra den nordlige del af byen hele vejen igennem til den sydlige. Hele området på søsiden af Strandvejen er inddraget til Folkemødet, ligesom de fleste af gaderne i centrum. De almindelige færdselsmæssige forhold er suspenderet under Folkemødet.

De fleste steder ligger teltene ”skulder ved skulder” med meget lidt plads imellem eller rundt om. Adskillige både i havnen er også inddraget. Vores telt var placeret i byens nordlige ende i et lille anlæg. Vi lå langs med en sti og på en sådan måde, at vi havde godt plads til vores ”nabo” til den ene side, og ingen nabo til den anden eller genbo. Med andre ord lå vi meget frit, og fra den frie side af vores område var den skønneste udsigt ud over havet.

Vores telt

Vores telt

På grund af krav fra brandmyndighederne havde vi lejet et telt gennem Team Bornholm. Det betød, at vi ikke selv skulle have problem med opsætning mm, hvilket var herligt. Det betød også, at teltet var godt sikret mod eventuel kraftig blæst.

Teltet målte 3 x 6 meter, og vi udsmykkede det på fronten med et 6 meter langt banner med Kirkens navn. Indenfor havde vi 4 pull-ups omhandlende Kirkens lærdomme og på denne ene endevæg 1.6 x 3 meter billede af Frelseren.

Vi havde stole til ca. 20 gæster samt de omtalte høje borde dels til debatter, dels til udstilling af MB og pjecer.

Efter lidt besvær lykkedes det os at få gang i en ny computer, således at interesserede med bror Bøvings hjælp kunne søge efter deres slægt.

Således beredt var vi parat til at byde gæster velkomne.