I denne vidunderlige tid med store muligheder og teknologiske fremskridt har vore børn brug for et sikkert anker, hvor de kan lære, hvordan man modtager åbenbaring, hvordan man lærer Frelseren at kende gennem et vejledt studium af skriften, og hvordan man handler retfærdigt, når man møder muligheder for at udvise tro og mod. Som forældre er det vores opgave at undervise, sørge for og vejlede vore børn til at have erfaringer, som vil fremme deres omvendelse til evangeliet og derved hjælpe dem til at finde lykke i dette og i det efterfølgende liv ved at leve et Kristus-centreret liv.
Præsident Boyd K. Packer fra De Tolv Apostles Kvorum lærte: ”Forældre – opmuntr, endog insistér på at jeres elever tilmelder sig seminar eller institut. Præsidenter, biskopper, ungdomsledere, I er ansvarlige for at opmuntre enhver ung, uden undtagelse, til at tilmelde sig. Der er kun få ting, du kan gøre, som de vil kunne drage lige så stor fordel af.”[1] Jeg kan godt lide Præsident Packers fokus på at opmuntre og insistere. Han kendte til de store velsignelser, der kommer ved at deltage i seminar, og hvor storslåede jeres børn vil blive som resultat deraf.
Jeg vil gerne opmuntre jer til at melde jeres børn til seminar ved at benytte følgende hjemmeside, som også fungerer på jeres mobile enheder: myseminary.lds.org (tilgængelig på alle europæiske sprog). Ikke blot vil denne app gøre det muligt for jer at tilmelde jeres børn til seminar (hvilket er utroligt vigtigt for at være i stand til at få tilladelse til at benytte elevens informationer i systemet osv.); I vil også som forældre kunne se jeres børns udvikling og historie igennem kurset samt følge med i og opdatere deres læsning og se, hvilke opgaver de har fuldført, i de tilfælde hvor de har behov for at forbedre deres tilstedeværelse for at kunne bestå.
Ledere kan også benytte dette værktøj til at bekræfte de unges fremgang på både menigheds- og stavsniveau. Dette værktøj kan bruges til at måle, hvorvidt seminarprogrammet opnår de fastsatte mål på en månedlig basis, til at foretage tilpasninger i deres planer og til fortsat at velsigne de unge under deres ledelse.
Vi vil gerne vise tilmeldingsprocessen gennem denne træningsvideo. Videoen (kun tilgængelig på engelsk) viser trinene ved tilmelding, og den forklarer også de fordele, det giver jer som forældre, når I tilmelder jeres børn til seminar på denne måde.
Jeg ved, at dersom vi opmuntrer vores børn til at deltage i seminarprogrammet, vil vi føle glæde, mens de bliver værdige til templets velsignelser.
[1] Se “Agency and Control”, Liahona, juli 1983, s. 101