For 25 år siden i september blev Jenny og jeg gift i Australien. Vi mødtes to år tidligere i Chicago på en forretningsrejse, og bare to dage efter at have mødt hende, fik jeg denne tanke: »Du bliver gift med den her pige«. Det glimt af inspiration førte mig på en rejse fra London til Australien for at tage Jenny med på en date og derefter i kirke. Hun blev døbt 4 måneder senere og flyttede til London, så vi kunne date noget mere. Vi blev forlovet i Italien mindre end et år senere, gift i Sydney og derefter beseglet i templet i London og blev efterfølgende forældre til vores fire vidunderlige drenge. Det var en hvirvelvind af en romance!
Nu hvor vi fejrer vores 25-års bryllupsdag, ser jeg med forundring tilbage på, hvor hurtigt jeg blev forelsket, og hvor enkel min forståelse af kærlighed var. De sidste 25 år har lært mig, at kærlighed er meget mere end den første følelse af ›forelskelse‹ – og har mere at gøre med tjeneste og samarbejde, hvor to venner hjælper hinanden på deres rejse mod at blive den, Gud har skabt dem til at være. I vores ægteskab har vi haft vores op- og nedture, med tårer og hjertesorg, såvel som glæde og lykke – det er alt sammen en del af planen. Og selv om vores historie måske begyndte med »kærlighed ved første blik«, er den vokset til en helt anden form for kærlighed. Kærlighed som følelse kommer og går uundgåeligt, men kærlighed som handling opretholder og styrker et ægteskab og kan skabe det mest dyrebare forhold.
Jeg ser mange paralleller til vores åndelige omvendelse og den proces det er at blive en Jesu Kristi discipel. Vi er alle blevet velsignet med Kristi lys i os (1), og vi har hver især unikke oplevelser med lysstråler, som er med til at opbygge et vidnesbyrd om Gud og hans søn Jesus Kristus (2). Åndelige oplevelser udgør ikke i sig selv omvendelse og giver os nødvendigvis heller ikke en urokkelig tro. Vi oplever alle til tider, at vi ikke føler os tæt på Gud, måske når prøvelser eller tvivl får os til at vakle; men som ypperstepræsten Alma påpeger med dette inspirerede spørgsmål: »Og se nu, jeg siger jer, mine brødre, hvis I har oplevet en forandring i hjertet, og hvis I har følt lyst til at synge sangen om den forløsende kærlighed, vil jeg spørge, om I også føler således nu?« (3)
Ligesom kærlighed i et ægteskab har vores tro på Jesus Kristus brug for konstant næring, vanding og dagligt sollys, som det forklares i Alma 32 (4). For de fleste af os kommer omvendelse »linje på linje, forskrift på forskrift; lidt her og lidt der« (5). Den proces med at blive en Jesu Kristi discipel er en livslang stræben, og den kan bringe os glæde.
Vores glæde ved Jesu Kristi evangelium kommer ved at gøre fremskridt på pagtens sti, og når vi gør det, opbygger vi et tæt, personligt forhold til vor Fader i himlen. »Kom nær til mig, så vil jeg komme nær til jer« (6). Når vi stræber efter at komme ham nær, føler vi hans kærlighed i mere rigt mål i vores liv, og vi lærer at elske ham mere fuldt ud. Vi begynder at opfylde vores skabelses mål og nå vores guddommelige potentiale, og vi oplever fred i vores hjerte.
Så efter 25 års ægteskab og 50 års kirkegang er jeg ved at indse, at kernen i et lykkeligt liv handler om relationer; både til min Fader i himlen og til min hustru. Og at der er paralleller mellem, hvordan disse relationer påbegyndes og udvikler sig over tid. Jeg er så taknemmelig for, at både min himflmelske Fader og min hustru er så tilgivende, tålmodige og støttende over for mine svage bestræbelser, og at de begge viser mig så meget kærlighed. Når jeg fokuserer min tid, mine talenter og min energi på disse to pagtsfohold, synes alt andet at falde på plads. Og når jeg arbejder på bare ét af disse forhold, ser det ud til at hjælpe mig med det andet.
Vejen til omvendelse kan, ligesom et ægteskab, begynde med et glimt af inspiration, men vil blomstre til et pagtsforhold med Gud, hvor vi fyldes med hans kærlighed.
I Jesu Kristi navn. Amen.
- Moro 7:16; Joh 1:9
- Ældste Dushku, Søjler og stråler. Aprilkonferencen 2024
- Alma 5:26
- Alma 32:37-42
- 2 Ne 28:30; L&P 98:12
- L&P 88:63