Budskab fra områdets ledelse
Ældste Axel H. Leimer, Tyskland
Områdehalvfjerdser
Områdehalvfjerdser
For mere end 29 år siden fortalte en god ven mig om sin tro på Frelseren. Vi arbejdede begge som tjenere på en dyr restaurant i Denver. Min ven Tony arbejdede altid på restauranten i sine ferier for at forsørge sin familie.
Han havde et godt ry blandt sine kolleger. Han var hårdtarbejdende, pålidelig og efterlevede et strengt moralkodeks. Han ville ofte forsvare sin tro og levevis for sine kolleger, når de talte sammen. Han var åben, munter, aldrig defensiv og tydeligvis meget tilfreds med de beslutninger, han havde truffet i sit liv. Da jeg adskillige gange havde stillet ham spørgsmål om hans tro, inviterede han mig hjem til en familieaften. Han fortalte mig, at missionærerne bedre kunne besvare mine spørgsmål. Denne invitation ændrede mit liv.
Tony beskrev for nylig den glæde, han havde følt, da han var i stand til at fortælle mig om evangeliet for så mange år siden. Jeg kan dog ikke tælle de velsignelser, som er kommet til mig som et resultat af Tonys villighed til at bære sit vidnesbyrd.
Vi hører ofte taler om den glæde, vi føler, når vi bringer sjæle til Kristus. Denne glæde kommer fra Ånden, der binder vores oplevelse sammen med modtagerens, når han eller hun kommer til at kende Frelseren. Dette kærlighedsbånd er et af de største mirakler ved at fortælle andre om evangeliet. Og i denne proces bliver glæden og velsignelserne fordoblet mange gange.
Sand glæde kan beskrives som »en tilstand af lykke som følge af et retfærdigt levned.«1 Den glæde, vi oplever gennem evangeliet, er mere vedholdende end verdslig glæde. Det er en glæde, som ingen kan tage fra os.2
Frelseren beskriver sig selv som kilden til glæde og forbinder det klart med at holde hans befalinger, hans kærlighed til os og vores kærlighed til hinanden: »Hvis I holder mine bud, vil I blive i min kærlighed, ligesom jeg har holdt min faders bud og bliver i hans kærlighed. Sådan har jeg talt til jer, for at min glæde kan være i jer og jeres glæde blive fuldkommen. Dette er mit bud, at I skal elske hinanden, ligesom jeg har elsket jer.«3
Sand kristen glæde kræver kærlighed for sin næste som det eneste accepterede motiv for missionering. Ældste John K. Carmack talte om denne kærlighed som noget, der ikke kan købes eller fremtvinges. »Vores metode er at ›lede … med større kærlighed til sig … men overtaler aldrig dig.‹«4,5 Han beskrev det som en forenende kærlighed, der er forbundet til vore vidnesbyrd.
Jeg kan udtrykke min kærlighed til Frelseren, der er kilden til min glæde, ved at fortælle andre om evangeliet. Kærlighed skal altid være motivationen for missionering.
Hvis formålet med jordelivet er, at alle mennesker skal nyde glæde, så bør alle få en invitation til at komme til Kristus.6
Denne glæde, der kommer med invitationen om at komme til Kristus, mangedobles mellem giver og modtager, og det måske en af de største kræfter i det godes sag i denne verden. Det er i sandhed den ene gave, der passer på sand venskab og kærlighed. At invitere andre til at komme til Kristus og derved åbne døren for dem til evige velsignelser er kristendommens sande mening og beviset på vores kærlighed til hinanden. Hvordan kan vi undlade at følge Herrens opfordring om at invitere alle til at komme til Kristus?
Skønt min glæde som en person, der blev inviteret til at komme til Kristus, fortsat vokser, mangedobles den yderligere med hvert vidnesbyrd og invitation, som jeg deler. Må jeg også invitere jer til at velsigne en anden gennem en enkel invitation.
Noter
1. Guide til Skrifterne »Glæde«.
2. Joh 16:22.
3. Joh 15:10-12.
4. Salmer og sange, nr. 156, »Glem ej, at hver og en har ret.«
5. »Forenet i kærlighed og vidnesbyrd«, ældste John K. Carmack, Liahona, juli 2001, s. 92.
6. 2 Ne 2:22-25.
7. L&P 20:59.