Vores ægteskab begyndte med at indgå hellige pagter med hinanden og med vor himmelske Fader. Vi lovede at holde hans befalinger og for evigt forblive trofaste og hengivne over for hinanden. Vi har aldrig vaklet i disse pagter. Til gengæld har vi modtaget de største velsignelser af fred og lykke.
Da vi var nygifte, begyndte David at studere jura. Nogle måneder efter blev livet afbrudt, da David måtte forlade jurastudiet for at tjene i USA’s hær som soldat i Vietnamkrigen. Paula og vores lille baby blev hjemme. David blev beskyttet i det år, han var i krig, og han kom sikkert hjem. Vores tro på og tillid til Gud og vores familiers hjælp gjorde os i stand til at holde modet oppe, mens vi var adskilt, især da vores andet barn blev født.
Med tiden fik vi otte børn, og snart byder vi velkommen til vores 22. barnebarn. Hver eneste er en vigtig og højt elsket del af vores gudgivne og evige familie.
Nu er vi partnere og bidrager med vores evner, erfaringer, energi og tro til vor Frelser og til vores kirke som frivillige missionærer i Tyskland. Vi fejrede vores guldbryllup i denne velsignede tid.
Vi giver af os selv fuldt ud for at hjælpe andre. Vi prøver at undgå strid ved at løse problemer med respekt, ærlighed og kærlighed tilsat en portion humor. Resultatet er taknemlighed og glæde ved at være sammen.