I disse meget svære tider, hvis vi skal udholde de prøvelser, fristelser og udfordringer, der kommer, og i sidste ende vende hjem til vor himmelske Fader, er det afgørende, at vi går fremad i tro.1
Frelseren er det fuldkomne eksempel på at gå fremad i tro. Da det enorme omfang af forsoningen faldt på ham, anråbte han sin Fader: »Fader, hvis du vil, så tag dette bæger fra mig. Dog, ske ikke min vilje, men din.« Som svar sendte vor himmelske Fader »en engel fra himlen [til] ham og styrkede ham.«2
På dette tidspunkt, hvor den fulde vægt af lidelserne fik Guds Søn til at lide både fysisk og åndeligt og ryste på grund af smerte,3 veg Jesus ikke tilbage fra opgaven eller besluttede sig for at udsætte, mindske eller selv helt at afbryde den krævede indsats. Nej, han gjorde det stik modsatte. »Han [bad] endnu mere indtrængende, og hans sved blev som bloddråber, der faldt på jorden.«4
Ofte at have denne form for tro som Kristus, kræver intens bønfaldelse om at styrke os under prøvelser.5 Som en del af denne proces lærer vi at afstemme vores vilje med Guds,6 bruge Kristus som vores hjælper på vejen og stole på ham, at til hans tid vil alt ordne sig.
Marie var en enlig søster med fem børn, der kæmpede økonomisk for at forsørge sin familie. For flere år siden kom hun til mig som hendes biskop og søgte råd om, hvordan hun bedre kunne hjælpe andre. Jeg bad hende om at øge hendes fasteoffer. Uden overhovedet at beklage sig, gjorde hun det, og måned efter måned ville hun fortælle, hvordan Herren velsignede hendes familie økonomisk og velsignede hende til at hjælpe andre. Det fortsatte i årtier, indtil hendes helbred gjorde hende uarbejdsdygtig. Selv da var Marie konstant på telefonen for at se, hvordan andre havde det, gav opmuntring og delte sit vidnesbyrd. Hun troede altid på, at tingene ville ordne sig, og det gjorde de altid. Hun betalte altid sin tiende. Hun læste sine skrifter trofast og elskede at tjene som barmhjertighedskoordinator i Hjælpeforeningen. Hendes liv var fuld af trofasthed.7 Marie døde for nylig, men hendes tro lever videre i hendes familie og hos dem, der kendte hende. Mit ønske om at gå fremad i tro er øget på grund af hende.
Vores elskede profet præsident Russel M. Nelson har på bedste vis fortalt, hvordan vi kan gå fremad i tro på Kristus: »Når vi taler om vores templer, gamle som nye, må vi da hver især ved vores handlinger vise, at vi er sande disciple af Herren Jesus Kristus. Må vi rense vores liv gennem vores tro på og tillid til ham. Må vi anvende kraften i hans forsoning gennem vores omvendelse hver dag. Og må vi hellige og genindvie vores tilværelse til at tjene Gud og hans børn – på begge sider af sløret.«8
Jeg bærer vidnesbyrd om at gå fremad i tro er selve processen med at blive som vor himmelske Fader og hans Søn, Jesus Kristus. Når vi gør det, ved jeg, at Kristi uendelige kærlighed, som udtrykt i hans forsoning, giver os fred og håb og visheden om, at alt vil ordne sig.
Fodnoter
1. At gå fremad i tro handler om at holde ud til enden. Og hvordan gøres det? Ved at følge den levende Guds Søns eksempel - 2 Nefi 31:16.
2. Luk 22:42-43.
3. L&P 19:18.
4. JSO, Luk. 22:44.
5. Mosija 24 underviser om, hvordan Alma og hans folk indtrængende anråbte Gud om at udfri dem af den ugudelige præsts, Amulons, og hans brødres hænder. Herren besvarede deres bønner ved at styrke dem, så deres byrder føltes lette. Til sidst blev de mirakuløst udfriet af trældom.
6. Se i Mosija 15:7, hvordan Kristus afstemte sin vilje med Faderens vilje og i 2 Nefi 10:24, hvordan vi bør gøre det samme.
7. 1 Nefi 7:12 lærer os, hvordan vi bedst udøver tro på Gud … ved at være trofast mod ham. Det betyder at gøre det, han kræver af os med et villigt hjerte og sind.
8. Præsident Russel M Nelson, aprilkonferencen 2019, afsluttende bemærkninger.