Budskab fra områdets ledelse

Forberede os til at høre apostle og profeter

Når vi forbereder os med taknemmelighed og med glæde i forventning og holder vores hjerte åbent for, at Herren kan tage og besegle det til at bo i sit himmelske hjem, kan generalkonferencer blive nogle af de bedste tider på året.

Preparing to hear Apostles and Prophets
Ældste Joep Boom, Holland
Ældste Joep Boom, Holland Områdehalvfjerdser, Det Centraleuropæiske Område

I vores multikulturelle familie fejrer vi i rigt mål alle de engelske, irske og hollandske helligdage. Min hustru, Kirsty, elsker at gøre meget ud af at pynte op og lave traditionel mad til Halloween, Sinterklaas, jul og meget mere, og vores børn og deres venner elskede det!

En aften talte Kirsty og jeg om, hvordan vi kunne skabe en lignende oplevelse for vores børn under generalkonferencen. Vi besluttede os for at introducere hjemmelavede croissanter med skinke og ost som den udsøgte mad til generalkonferencen. Vi forberedte malebogssider med evangeliske emner og ordspil, der ville hjælpe dem til at følge med i konferencetaler. På konferencemorgenen ville vi tage vores søndagstøj på. Men vi havde også masser af puder og hyggetæpper, så børnene kunne bygge huler af for at få dem til at føle sig trygge, sikre og elskede. Vi nød at se konferencen som familie og kunne lide de inspirerede budskaber fra Kirkens ledere, mens duften af friskbagte croissanter fyldte vores hjem. De yngre børn fik masser af ros for at sidde til et helt konferencemøde. Mens vi med tiden forventede lidt mere af vores ældre børn. Begejstringen over generalkonferencen bragte os alle meget stor glæde. Nu er vi bedsteforældre, vi elsker gennem de sociale medier at modtage billeder af vores børnebørn, hvor de har en lignende konferenceoplevelse.

King Benjamin

Når vi læser kong Benjamins tale, og hvordan folket forberedte sig på at høre hans ord, (1) kan vi lære mindst tre meget vigtige ting. For det første blev der sendt en invitation til hele landet, ligesom vi inviteres til at komme og lytte til vores kirkeledere i dag. Vi kan spørge os selv: »Hvordan sikrer jeg mig, at jeg er med til at give denne invitation til alle medlemmer af min menighed og tilmed til mine naboer og venner, der ikke er medlemmer?« For det andet, vi læser, at der fandt en indsamling sted. I dag kan vi samles som familie eller grupper i vores hjem eller kirkebygninger. Herren har sagt: »For hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, dér er jeg midt iblandt dem.« (2) Der er en sådan styrke ved at mødes ofte. (3) Og endelig, de var samlet omkring templet og placerede sig til at høre frelsens ord. Må jeg foreslå, at vi prøver at gøre det samme? Templet er det sted, hvor himlen og jorden mødes, et tilflugtssted fra de storme, der raser i den verden, vi lever i, og hvor vi kan berede vores hjerte og sind på det, der har evige konsekvenser. Hvor er det en storartet måde at komme i Herrens hus på og være engageret i slægtsforskning på at forberede vores hjerte og sind og være mere åndeligt i harmoni med Guds ord gennem hans tjeneres mund.(4) Ældste Robert D. Hales har sagt: »Jeg lover jer i hans navn, at hvis I beder med et oprigtigt ønske om at høre jeres himmelske Faders røst i denne konferences budskaber, vil I opdage, at han har talt til jer for at hjælpe jer, styrke jer og lede jer hjem til sin nærhed.« (5)

Jeg vidner om, at dette er sandt. Når vi forbereder os med taknemmelighed og med glæde i forventning og holder vores hjerte åbent for, at Herren kan tage og besegle det til at bo i sit himmelske hjem,(6) kan generalkonferencer blive nogle af de bedste tider på året. Ja, en uforglemmelig tid til at samles med familie og venner og til at føle sig privilegeret over at høre fra vores profet, apostle og andre generalautoriteter, der forbereder inspirerede budskaber til velsignelse for os. Det vil blive en vidunderlig, livsændrende, fejring til at modtage personlig åndelig vejledning og styrke vores tro på Herren Jesus Kristus.


1. Mosi 2:1, 56.
2. Matt 18:20.
3. Moro 6:5.
4. L&P 1:38.
5. Oktoberkonferencen 2013, mødet lørdag formiddag.
6. Hymns, »Come Thou Fount of Every Blessing«, Musik: John Wyeth 1770-1858 & tekst: Robert Robinson 1735-1790.