.png)
Ældste Joaquim J. Moreira, Portugal
Områdehalvfjerdser
»Enhver, som tror, at Jesus er Kristus, er født af Gud. Og enhver, som elsker den, der har født ham, elsker også den, der er født af ham«.1
At være født af Gud er en unik, personlig og uforglemmelig oplevelse, der gør os i stand til at overvinde vores livs udfordringer.
Oplevelsen ved vores første møde med missionærerne er altid et tidspunkt, vi aldrig vil glemme, for så vidt som da vi havde vores første åndelige oplevelse med at få vores vidnesbyrd.
Ved disse storslåede oplevelser er det som om, at vores »sovende støv«2 får nyt liv, og vi føler »livsånde i [vore] næsebor«3 og fødes igen.
Det skete for en 15-årig, der hedder Telma Silvia fra Seixal Menighed i Setúbal Stav. Selvom hun ikke var medlem af Kirken, deltog hun i morgenseminar og fik et ønske om at blive døbt på grund af den kærlighed, som hun kunne føle blandt medlemmerne.
På et tidspunkt havde Setúbal Stav udfordret de unge til at deltage i en tur til templet i Madrid i april 2016.
Telma var ked af det, fordi hun ikke kunne komme med på turen til templet med sin seminarklasse, da hun ikke var medlem af Kirken. Så hun besluttede sig for at sætte sin tro på Jesus Kristus på prøve og besluttede sig for at blive døbt. Men det var ikke nok for hende, for eftersom hun skulle til templet, blev hun også involveret i at lære sine forfædre at kende for at kunne udføre ordinancerne for dem i dåbens vande.
Telma blev ikke blot født igen, men havde også på grund af seminar lært om den forskel, hun kunne gøre i sin familie ved at tage navnene på sine forfædre med til templet, så de kunne få oplevelsen med den nye dåb, en fantastisk åndelig oplevelse.
Deraf ved vi, at vi elsker Guds børn, »at vi elsker Gud og handler efter hans bud.«4 Vores kærlighed til Gud ses også, når vi elsker alle hans børn, både dem, der er blandt os, dem, der skal komme, og dem, der allerede er taget afsted.
En af de største måder at vise kærlighed på er, når vi gør noget for nogen, som de ikke selv kan gøre.
Den mest storslåede kærlighedshandling her på jorden var vor Frelsers, Jesu Kristi sonoffer. Hans forsoning giver os mulighed for at få forladelse for vore synder, som vi ikke kunne opnå af os selv.
På samme måde kan vore forfædre ikke hvile i Guds nærhed uden først at modtage frelsens ordinancer.
Vore forfædre lever under nogle meget særlige omstændigheder: »Når vi dør, går vores ånd til åndeverdenen. Døden ændrer hverken vores personlighed eller vore ønsker om at gøre godt eller ondt … I åndeverdenen forkyndes evangeliet for dem, som ikke har adlydt evangeliet, eller som ikke har haft mulighed for at høre om det, mens de levede på jorden.«5
Profeten Obadias har profeteret, at der vil være »befriere« på Zions bjerg.6 Vi kan passe ind i denne kontekst ved at bringe frelse til dem, der ønsker det, men ikke kan opnå det af sig selv.
En af de velsignelser, vi kan få ved at udføre arbejdet for vore forfædre, er næstekærlighed, for det er en handling af storslået kærlighed, og »medmindre menneskene nærer næstekærlighed kan de ikke arve det sted, som du har forberedt i din Faders boliger.«7
»Først og fremmest skal I holde fast ved den indbyrdes kærlighed, for kærlighed skjuler mange synder.«8
Hvilken velsignelse det er, at vi kan udvikle sådan en kærlighed for dem, som vi ikke kender personligt, men som er der for os, når vi har brug for hjælp, for de er som skytsengle, der beder for os, bekymrer sig om os og ønsker, at vi gør vores bedste.
Må vi elske og derved selv blive elsket, tjene og derved selv blive betjent og velsigne og derved selv blive velsignet.
I Jesu Kristi navn.
Amen.
Noter
1. 1 Joh 5:1.
2. L&P 138:17.
3. 1 Mos 2:7.
4. 1 Joh 5:2.
5. Forkynd mit evangelium, s. 52.
6. Obad 1:21.
7. Eter 12:34.
8. 1 Pet 4:8.