Med 195 lande på tværs af 7 kontinenter, over 7.000 forskellige sprog og en befolkning på 7,9 milliarder lever vi i en vidunderlig rig og forskellig verden. Der er utallige traditioner og kulturer på alle niveauer, i alle lande og helt ned til den enkelte familie. Det er i sandhed et under. Vi er rige på diversitet, og det er vidunderligt!
Sociale normer adskiller sig i stigende grad fra grundprincipperne i Jesu Kristi evangelium, kendt og forstået gennem dets gengivelse i disse de sidste dage. Men på trods af dette er der altid en konstant, vedvarende og urokkelig sandhed, hvad enten den forstås eller opfattes som sådan, og den vil aldrig ændre sig. Det er, at enhver mand, kvinde og ethvert barn, som har levet, nu lever og vil leve på denne herlige og mangfoldige jord, er Guds barn, vor himmelske Fader. At vi er her på denne jord for at opleve jordelivet med et guddommeligt formål, for »Gud sagde: ›Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os!‹ … Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem.« (1 Mos 1:26-27), og vi skal blive som Gud selv: »Jeg har sagt: I er guder; og I er alle sønner af den Højeste.« (Sl 82:6).
Familieproklamationen erklærer også: »ALLE mennesker – mænd og kvinder – er skabt i Guds billede. Hver enkelt er en højt elsket søn eller datter af himmelske forældre, og som sådan besidder hver enkelt guddommelige egenskaber og muligheder.« Hvor er det en privilegeret position at være i, at kende og forstå denne vigtige sandhed. Jeg er taknemmelig for det. Jeg tager det ikke for givet. Som dreng havde jeg på grund af oplevelser i livet på det tidspunkt spørgsmål om Guds natur, hvem han var, hvordan han så ud. Jeg besøgte lokale kirker, og jeg ville stille præsterne disse spørgsmål. Jeg ville stille spørgsmål om formålet med livet, og hvorfor vi var her, hvis vi skulle lide smerte og sorg. Jeg kunne ikke få et tilfredsstillende svar, der føltes rigtigt.
Der er en anden guddommelig og konsekvent sandhed, nemlig at Kristus, vor bror og Frelser, sonede for hele menneskehedens overtrædelser, for hver enkelt, uanset deres hjemland, race eller trosbekendelse. Opstandelse og udødelighed er en gave til alle Guds børn betingelsesløst. Men der er en pris at betale for at udnytte forsoningens guddommelige kraft, for sand omvendelse og for at blive befriet for syndens byrde. Frelseren selv forklarede dette ved sin ankomst til Amerika: »Og I skal ikke mere bringe mig udgydelse af blod; ja, jeres slagtofre og jeres brændofre skal høre op, for jeg vil ikke tage imod nogen af jeres slagtofre og jeres brændofre. Og I skal som offer bringe mig et sønderknust hjerte og en angerfuld ånd. Og den, der kommer til mig med et sønderknust hjerte og en angerfuld ånd, ham vil jeg døbe med ild og med Helligånden.« (3 Ne 9:19-20). Alma fortsætter sin tale og bekræfter: »Hver den, der derfor omvender sig og ikke forhærder sit hjerte, han skal have krav på barmhjertighed ved min enbårne Søn til forladelse for sine synder; og disse skal gå ind til min hvile.« (Alma 12:34). Og barmhjertigt ved vi af Jakobs lærdomme, om dem, der ikke har mulighed for at blive undervist, forstå og have et vidnesbyrd om Kristus, at: »forsoningen tilfredsstiller hans retfærdigheds krav for alle dem, der ikke har fået loven, så de bliver udfriet … og de bliver bragt tilbage til den Gud, som gav dem ånde, som er Israels Hellige.« (2 Ne 9:26).
Hvor er denne gave dog smuk for hele menneskeheden! Jeg er taknemlig for den, for jeg oplever regelmæssigt glæden som en, der er blevet tilgivet for synd, og ligeledes glæden som en, der er blevet helbredt.
Jeg vil slutte med en påmindelse om den opfordring, der blev givet os hver især fra Frelseren selv: »Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle. For mit åg er godt, og min byrde er let.« (Matt 11:28-30)
