Et udvidet tjenesteprojekt

Et udvidet tjenesteprojekt

Lørdag d. 11. juni afholdte Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige en tøjindsamling til fordel for Røde Kors.

Ugerne forinden havde kirkens ungdomsorganisation delt 500 flyer ud i lokalområdet (vejene i og omkring Maglegårds Allé, Søborg, hvor kirken ligger), hvilket resulterede i, at der kom rigtig mange donationer.

På blot nogle få timer kom folk både med bilen, ladcyklen, trækvognen eller barnevognen fyldt op med tøj, sko, tekstiler og sengelinned, som var nok til at fylde 138 store sække op. De blev senere hentet af Røde Kors.

”Jeg er glad for, at vi som lokalsamfund kan samles om at hjælpe, når behovet i verden kun synes at vokse”, siger Gladsaxe 1. menigheds Hjælpeforeningspræsident, Louise Haibrock, som var initiativtageren til indsamlingen, og som også håber, at vi i fremtiden kan stå sammen på tværs af religion og politiske overbevisninger for at hjælpe og udvise medmenneskelighed lokalt som internatonalt.

Man kan læse mere om Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Helliges og Røde Kors’ humanitære arbejde på ldscharities.org eller www.rodekors.dk.

G2tjeneste.jpg
To unge fra Gladsaxe I menighed, Celina og Lukas Paulsen, hjælper til