Efter Frelseren var opstået, besøgte og underviste han sine apostle. I fyrre dage gav han sig til syne for dem og underviste dem om Guds rige. Sikke en vidunderlig tid de må have haft sammen. I den periode fortalte han dem også, at de ikke skulle forlade Jerusalem, men vente til de var blevet begavet med kraft fra det høje. Han lovede dem, at de snart skulle døbes med Helligånden. Han lod dem vente i spænding. De må have set meget frem til den begivenhed, som snart skulle finde sted.
Efter Jesus havde velsignet gruppen og forladt dem, vendte apostlene tilbage til Jerusalem med stor glæde og brugte meget af ventetiden i templet. En storartet måde at berede sig åndeligt på til en forestående dåb med Helligånden og de efterfølgende begivenheder.
Apostlene skulle blot vente til den jødiske taksigelsesfest, pinsen, 50 dage efter den jødiske påske. Mens de var samlet, kom der en lyd som af et kraftigt vindstød, der fyldte hele huset. »Og tunger, som af ild viste sig for dem, fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem.« De blev alle fyldt af Helligånden, og de begyndte at tale i tunger.
Denne udgydelse af Helligånden var den åndelige begyndelse for de første hellige. Kort tid efter blev mange sjæle døbt, og apostlene udførte mirakler. De nye hellige levede i harmoni med hinanden, hjalp de nødlidende og tog ofte i templet.
I den genoprettede kirkes historie har vi mange gange set udgydelser af Helligånden, som har styrket de hellige. I den højere ende af skalaen har mange medlemmer nydt vidunderlige åndelige oplevelser i forbindelse med indvielsen af templer. Den nok mest kendte og unikke var den åndelige udgydelse, der fandt sted, da templet i Kirtland blev indviet i 1836. Forud for denne indvielse havde medlemmerne frembragt mange ofre, de havde givet deres tid og midler for at bidrage til opførelsen af dette særlige første templet, der stadig står den dag i dag. De hellige var også blevet bedt om at forberede sig åndeligt inden indvielsen.
Jeg havde fornøjelsen af at opleve indvielsen af templet i København i 2004. Forud for indvielsen var jeg – sammen med mange andre medlemmer – involveret i alle de praktiske ting, der er i forbindelse med åbent hus for tusinder af besøgende. Al den forberedelse og de opløftende oplevelser, der var i forbindelse med at gå igennem [templet] sammen med de besøgende inden indvielsen, gjorde selve indvielsen til en særlig begivenhed, der havde en virkning på medlemmerne, og motiverede dem til ofte at tage til templet for at tjene og føle ånden.
Når man har oplevet at blive fyldt af Helligånden, er det typiske udkomme gerne et ønske om at genindvie sig selv til at leve nærmere på Herren. Desuden kan det efterfølges af en stærkere forpligtelse og motivation til at gøre godt og hjælpe andre. Måske tilmed en stærkere kærlighed og større tålmodighed med andre.
Heldigvis er det ikke nødvendigt at vente til store begivenheder som tempelindvielser, apostelbesøg eller særlige konferencer osv., før man kan mærke Helligåndens tilstedeværelse eller udgydelser og føle sig fornyet. Min egen personlige erfaring er, at jeg kan føle en åndelig ny begyndelse hver uge, når jeg deltager i Kirkens møder og nadveren, når jeg har haft en uge, hvor jeg har brugt tid på at studere skrifterne – ofte sammen med hæftet Kom og følg mig – og med at tjene andre.
Jeg er så heldigt stillet, at jeg bor tæt på et tempel, og at komme der minder mig om hele formålet med livet og sætter ting i perspektiv. Jeg har måske ikke mange oplevelser i stil med dem, de hellige oplevede ved indvielsen af templet i Kirtland, men den særlige ånd, der er til stede i templet, gør også mig mere åndeligt motiveret til at føle Helligåndens tilstedeværelse – akkurat som de tidlige hellige pinsedag.