Det kan til tider synes svært, også i forskellige situationer i verden, at elske alle Guds børn. Vi oplever nye mennesker og nye kulturer, der kommer ind i vores samfund. De fleste kommer i søgen efter bedre og tryggere forhold. Denne form for bevægelse blandt mennesker har fundet sted igennem hele menneskehedens historie.
Er vi bedre til at byde mennesker, der kommer fra andre forhold, velkommen, end folk var før os? Er vi i dag bedre til at elske alle Guds børn, uanset hvem de er, og hvilke forskelle de kan føre ind i vores liv?
»For dette er det budskab, I har hørt fra begyndelsen: Vi skal elske hinanden.«1 Det er en befaling, at vi skal »elske hinanden«,2 og for dem, det lykkes for at gøre det, er der en lovet velsignelse: »Den, der holder hans bud, bliver i Gud og Gud i ham. Og at han bliver i os, ved vi af Ånden, som han har givet os.«3
Når vi elsker alle Guds børn, uanset hvilke omstændigheder de kommer fra, hvilke svagheder eller styrker de besidder, hvilken nationalitet, tro, farve eller køn de har, så har vi løftet om, at Herrens ånd vil forblive i os. Eller med andre ord en gave, der hjælper os til at blive mere kristuslignende og hjælper os til at gøre godt mod folk omkring os på samme måde, som han ville have gjort. At stræbe efter dette vil ikke blot hjælpe dem, vi kommer til at elske, men det vil også velsigne os selv med et lykkeligere og mere meningsfuldt liv. Når vi har gjort alt, hvad vi kan, og har prøvet at elske alt, hvad vi kan, og alle vi kan, vil han træde til og hjælpe os til at udføre resten,4 ja, til det punkt tilmed at elske dem, der kan være vores fjender.
Vi ved fra skriften, at fuldkommen kærlighed driver al frygt ud. Den samme skriftstedshenvisning lærer os, at hvis vi elsker andre, som Frelseren gør, bliver vi »fyldt af næstekærlighed, som er evigtvarende kærlighed« og »alle børn [er] lige for [ham]«, og han elsker os alle »med en fuldkommen kærlighed«.5
Det, vi kan føle som forskelle mellem os og andre af Guds børn, er kun en situation, vi står med i vores jordiske liv. I det evige perspektiv bliver tingene anderledes. »Mennesket … blev som ånd avlet og født af himmelske forældre,«6 og vi var alle ens, og de har samme kærlighed til os, fortidige, nutidige og fremtidige.
Gennem Jesu Kristi forsoning kan vi blive som vor himmelske Fader. Han elsker os alle, ligesom han forventer, at vi elsker hinanden.
»Da Jesus var på jorden, hjalp han konstant dem, der stod udenfor, blev overset eller blev dårligt behandlet. Som hans følgere, må vi gøre det samme! Vi tror på frihed, venlighed og retfærdighed til alle Guds børn.
Vi er alle brødre og søstre, hver især et barn af en kærlig Fader i himlen. Hans søn, Herren Jesus Kristus, inviterer alle til at komme til sig, både ›sort og hvid, træl og fri, mand og kvinde‹ (2 Ne 26:33). Alle sønner og døtre af Gud fortjener respekt, uanset hvilken hudfarve de har, eller hvad de tror på. Lad os vise kærlighed til alle Guds børn.«7
»Gud elsker alle sine børn; Han kender dem ved navn.
Hele den vide verden over, er hans kærlighed den samme.
Han velsigner sine børn med gaver, der er klare og skønne.
Naturens skønhed er tegn på, at han kerer sig.
Gud elsker alle sine børn; store velsignelser, han sender.
Vi er en del af hans familie, og vi kan være venner.
Hans venlighed og omsorg har hjulpet mig til at se
Hvordan kan jeg elske andre, som han har elsket mig.«8
- 1 Joh 3:11.
- 1 Joh 3:23.
- 1 Joh 3:24.
- 2 Ne 25:23 og 10:24.
- Moro 8:16-17.
- Kirkens præsidenters lærdomme: Joseph F. Smith, 1998, s. 335.
- Jesus siger: Elsk alle, præsident Russell M. Nelson, Lille Liahona, april 2021.
- Tekst: Janice Kapp Perry til musik af Michael F. Moody.