Hvert år når vi fejrer jul, begynder vi at tænke på gaver. Nogle ser med stor forventning frem til, hvad de kan give, og hvordan de kan overraske nogen. For andre passer denne årlige tradition mere ind i kategorien stressende motion. I vores familie har min hustru glæden ved at give i sin DNA, mens jeg er den, der normalt har svært ved at finde noget, der er meningsfuldt og værdifuldt. Jeg har tænkt over, hvordan det kan være. Selvom der er mange medvirkende faktorer, deriblandt forskellige personligheder og præferencer, giver jeg jer en indikator, der kan hjælpe os alle til at forstå, hvornår en gave er meningsfuld for både giveren og modtageren.
Frelseren sagde: »Større kærlighed har ingen end den at sætte sit liv til for sine venner. I er mine venner …«[1] Johannes skrev: »For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.«[2] Vi ved, at den største og mest dyrebare gave nogensinde var Jesu Kristi forsonings gave, som både Faderen og Sønnen gav. På grund af deres gave har døden ingen brod, og graven har ingen sejr[3]. På grund af Kristi forsoning er forløsning, evig frelse og ophøjelse tilgængelig for hele menneskeheden – ja, så mange som vil.[4]
Vi bliver tiltrukket af disse gaver på grund af deres evigtvarende personlige værdi. Men at vide, at de blev givet af ægte, guddommelig kærlighed er uden for enhver tvivl. Tænk over dette: Frelseren elsker os så meget, at han i sandhed gav sit liv for jer. Jeres himmelske Fader elsker jer så højt, at han villigt gav sin enbårne Søn for jer. Når vi begynder at forstå disse kraftfulde sandheder, vil den samme kærlighed fylde vores hjerte, så vi med dyb taknemlighed ønsker at synge:
O, se hvilken kærlighed, Jesus har vist mod mig, at han for min frelse og salighed ofred sig, at lide og dø for en synder så arm som jeg, at give mig bolig og tage mig hjem til sig. O, hvilken kærlighed, at han til jord kom ned og døden for mig led, o, hvilken kærlighed, himmelsk kærlighed.[5]
Når jeg til tider ved, hvor ubetænksom, oprørsk og stolt jeg kan være, så forbløffer det mig, at Gud alligevel viser mig en sådan barmhjertighed, kærlighed og hengivenhed. Hvordan kan jeg som følge heraf vise min taknemlighed til ham?
Lad os først og fremmest bevidst modtage gaven: »For hvad gavner det et menneske, at han, hvis der bliver skænket ham en gave, ikke modtager den? Se, han glæder sig ikke over det, der bliver givet til ham, ej heller glæder han sig over den, der er gavens giver.«[6] Vi modtager gaven og omfavner giveren ved at vise vores taknemmelighed gennem glæde og kærlighed. »Elsk hinanden, som jeg har elsket jer,«[7] befaler Frelseren, og »Elsker I mig, så hold mine bud.«[8]
Lad os dernæst lære af vor Frelser. Vores glæde over hans ufattelige gave vil mangfoldiggøre sig, når vi deler den med kærlighed og barmhjertighed. Når vi drager omsorg for andre, deler vi i sandhed budskabet fra Kristus, der sagde: »Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig.«[9]
Det er min bøn i denne juletid, at vi vil bede med oprigtig hensigt om, at Herren vil sende os muligheder i de kommende uger og måneder til at elske mere, dele mere og invitere flere af vores brødre og søstre til at modtage vor Frelsers største og mest dyrebare gave. Hans gave vil virkelig fylde os med overordentlig stor glæde, for det er ønskværdigt, for at gøre os lykkelige.[10]
[1] Joh 15:13-14.
[2] Joh 3:16.
[3] Se 1 Kor 15:55.
[4] Se Moses 5:9.
[5] Salmer og sange, nr. 114.
[6] L&P 88:33.
[7] Joh 15:12.
[8] Joh 14:15.
[9] Matt 25:40
[10] Se 1 Ne 8:12, 10.
