For fire år siden havde jeg en af de sværeste oplevelser i mit liv, da min far gik bort. Jeg husker så tydeligt følelsen af afmagt, chok og rædsel, der invaderede mit sind og hjerte i det øjeblik, jeg forstod, at min far aldrig mere ville være her sammen med os.
Pludselig stillede jeg spørgsmål ved alt, hvad jeg troede, jeg vidste om frelsesplanen. Min far var ikke medlem af Kirken, så jeg begyndte at tænke over, om livet ender med døden, eller om familier kan være sammen for evigt. Mange gange knælede jeg ned for at bede om trøst og få svar på mine oprigtige spørgsmål. Jeg søgte efter de svar i Mormons Bog og i profeternes lære. Det var en lang og smuk søgning. Jeg følte mit hjerte falde lidt mere til ro hver dag. Jeg følte min Frelsers nærhed, omfavne mig lige her, støtte mig og gå med mig. Jeg følte mit hjerte blive fyldt med håb og tro. Efter den oplevelse vidste jeg, at det, jeg troede på, var sandt!
Jeg ved, at Jesus Kristus er der for at lytte og for at trøste os. Han er altid tilgængelig, men i tider med problemer eller sorg kan vi mærke ham på en ganske særlig måde, hvis vi åbner vores hjerte. Jeg lærte også at elske min familie og at lade dem vide det. Gennem tro og et oprigtigt hjerte ved jeg, at vi kan føle vores knuste hjerte blive helet og blødgjort af Kristus, Fredsfyrsten.
'Når prøvelserne os møder, så er det der, vi skal styrke vores tro på Gud, arbejde hårdt og tjene andre. Så vil han helbrede vores knuste hjerte. Han vil efterlade os personlig fred og trøst. Disse storslåede gaver vil ikke blive ødelagt, end ikke af døden.'
Russell M. Nelson, 'Jesus Kristus - helbredelsens mester'