Brigham Young var den anden profet og præsident i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Brigham ledte Kirken efter Joseph Smiths død og efterfulgte Joseph som profet i 1847. Han var kendt som en frimodig leder og førte tilsyn med rejsen vestpå, hvor mellem 60.000 til 70.000 mormonpionerer rejste tværs over den barske amerikanske vildmark til Saltsødalen.[i]
Brigham Youngs tidlige liv
»Bror Brigham«, som Kirkens medlemmer ofte kaldte Brigham Young, var søn af John Young og Abigail Howe og blev født i Whittingham i Vermont den 1. juni 1801. Brighams mor døde, da han bare var 14 år gammel.[ii] Han blev opdraget af sin far, der var en streng mand.[iii] I en stor del af Brighams ungdom boede familien Young i det barske amerikanske nybyggerområde og havde kun en beskeden indtægt. Brigham sagde senere: »Jeg plejede at arbejde i skovene med at hugge tømmer og køre vogne både sommer og vinter, uden at være ordentligt klædt på og uden tilstrækkelig mad, indtil min mave til sidst gjorde ondt.«[iv]
Brigham begyndte at lære tømrerfaget efter hans mor døde.[v] Brighams far giftede sig igen i 1817, og omkring dette tidspunkt begyndte Brigham at opleve en ny frihed og nye muligheder, da han begyndte i lære. Som 18-årig åbnede Brigham et succesfuldt tømrerfirma i den nordlige del af staten New York. I 1823 mødte den unge tømrer Miriam Works, som han giftede sig med et år senere.[vi]
Brigham Youngs omvendelse
Brigham og Miriam flyttede til Oswego i New York og sluttede sig til metodistkirken.[vii] Men, de følte en længsel efter noget mere og fortsatte med at søge efter religiøs sandhed.[viii] Brigham hørte første gang om Mormons Bog, da profeten Joseph Smiths bror Samuel efterlod et eksemplar af bogen hos Brighams bror Phineas i 1830.[ix]
Adskillige medlemmer af familien Young accepterede hurtigt Mormons Bog som Guds ord, men Brighams omvendelse var mere gradvis.[x] Brigham sagde senere om sin omvendelse: »Jeg undersøgte sagen under meget studium i to år, før jeg besluttede mig for at acceptere den bog. Jeg vidste, at den var sand, ligesom jeg vidste, at jeg kunne se med mine øjne eller føle med mine fingre … Hvis dette ikke havde været tilfældet, ville jeg den dag i dag aldrig have taget den til mig.[xi]« I 1832 blev Brigham Young døbt som medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige.[xii]
Miriam sluttede sig også til Kirken i 1832, men døde kort tid efter, så Brigham var ladt tilbage til at tage sig af deres to små døtre. Brigham giftede sig igen, denne gang med en anden nyomvendt, der hed Mary Ann Angell.[xiii] Senere praktiserede Brigham flerkoneri eller polygami. Denne praksis, hvor en mand er gift med mere end en kvinde, blev fulgt af de første medlemmer af Kirken, men er nu strengt forbudt af Kirken og er ikke blevet praktiseret af Kirkens medlemmer i mere end 100 år.[xiv]
Brigham blev efter sin omvendelse en entusiastisk missionær og støtte for den unge Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Nogle få år senere i 1835 blev han ordineret som medlem af De Tolv Apostles Kvorum, et ledende råd i Kirken. Så fra 1839 til 1841 tjente Brigham som missionær i Storbritannien, hvor han var med til at bringe mellem 7.000 til 8.000 mennesker ind i Kirken.[xv]
Brigham Youngs lederskab og arv
Brigham Young blev præsident for Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige i 1847.[xvi] I begyndelsen og i midten af 1840’erne, kort tid før Brigham blev Kirkens præsident, havde Kirkens medlemmer lidt under voldsom religiøs forfølgelse i Illinois.[xvii] Kirkens medlemmer søgte tilflugt omkring 2.000 kilometer væk i Utah, en ubeboet del af det vestlige USA.[xviii] Brigham blev Kirkens præsident i denne tid med migration mod vest og førte tilsyn med titusindvis af sidste dages hellige i flere årtier. Han er en af de største bosættere i den amerikanske historie, og han førte tilsyn med opførelsen af næsten 400 bosættelser i det vestlige USA.[xix] På grund af dette, »henvises der nogle gange til [ham] som den amerikanske Moses«.[xx]
Brigham Young var Utahs første guvernør. Han udviklede også virksomheder og industri, der hjalp Utah til at få fremgang. Brigham var også en stor tilhænger af fordelene ved ny teknologi og bød både telegrafen og jernbanen velkommen til Utah.[xxi] På trods af Brighams begrænsede formelle uddannelse, var han fortaler for uddannelse for både mænd og kvinder og var med til at oprette adskillige skoler, hvoraf to senere blev universiteter, der stadig blomstrer i vore dage.[xxii]
Brigham var også en anerkendt bygmester, der førte tilsyn med opførelsen af adskillige bygninger, deriblandt to sidste dages hellige-templer i Utah og mormontabernaklet i Salt Lake City.[xxiii] Tabernaklet, der nu er hjemsted for det berømte Tabernakelkor, blev på Brigham Youngs anmodning opført i dets kendte »skildpadderyg«-form.[xxiv] Brigham instruerede bygningsarbejderne i at opføre Tabernaklet, der blev opført til at afholde religiøse møder, uden søjler eller stolper til at understøtte tager, fordi han ikke ønskede, at disse støttepiller skulle stå i vejen for de tilstedeværendes udsyn.[xxv] Tabernaklet, der siden er blevet ombygget og renoveret, bruges stadig i vore dage til møder og koncerter.
Få mere at vide
Tidligere og nuværende sidste dages hellige anser Brigham Young for at være en Guds profet. Gå ind på komtilkristus.org for at få mere at vide om Guds profeter.
[i] Se »Brigham Young: An American Moses«.
[ii] Se Kirkens præsidenters lærdomme: Brigham Young, 1997, s. vii, 1.
[iii] Eugene England, »Young Brigham«, New Era, sep. 1977, s. 15-16.
[iv] I England, »Young Brigham«, s. 16.
[v] Se Lærdomme: Brigham Young, s. vii.
[vi] Se England, »Young Brigham«, s. 17.
[vii] Se Encyclopedia of Mormonism, 1992, »Young, Brigham«, s. 1602.
[viii] Se England, »Young Brigham«, s. 18.
[ix] Encyclopedia of Mormonism, »Young, Brigham«, s. 1602.
[x] Leonard J. Arrington og JoAnn Jolley, »The Faithful Young Family«, Ensign, aug. 1980, s. 55.
[xi] »A Discourse«, Deseret News Weekly, 2. okt. 1852, s. 96, i »Brigham Young: An American Moses«.
[xii] Se Encyclopedia of Mormonism, 1992, »Young, Brigham«, s. 1602.
[xiii] Se Encyclopedia of Mormonism, 1992, »Young, Brigham«, s. 1602-1603.
[xiv] Se »Brigham Young«, newsroom.churchofjesuschrist.org.
[xv] Se Encyclopedia of Mormonism, 1992, »Young, Brigham«, s. 1602, 1603, 1604.
[xvi] Se Kirkens præsidenter – Elevens hæfte, CES-hæfte, 2003, s. 21.
[xvii] Se Doctrine and Covenants Student Manual, 2. udg., CES-hæfte, 2001, s. 315.
[xviii] Se »Great Salt Lake: Valley Emigration Square«, history.churchofjesuschrist.org.
[xix] Se Encyclopedia of Mormonism, 1992, »Young, Brigham«, s. 1607.
[xx] »Brigham Young«, newsroom.churchofjesuschrist.org.
[xxi] Se »Brigham Young«, newsroom.churchofjesuschrist.org.
[xxii] Se Encyclopedia of Mormonism, 1992, »Young, Brigham«, s. 1608.
[xxiii] Se videoen »Ministry of Brigham Young: The Master Builder«, der findes på churchofjesuschrist.org.
[xxiv] Se »History of the Tabernacle«, newsroom.churchofjesuschrist.org.
[xxv] Se “The Salt Lake Tabernacle and Other Historic Civil Engineering Landmarks«, thetabernaclechoir.org.