Arbejde sammen i Herrens vingård

For nylig havde jeg mulighed for at mødes med søstre og ældster, der på missionærskolen i Preston forberedte sig på at komme ud i missionsmarken. Jeg viste dem et billede, der var taget, da jeg var ung missionær i Wien-missionen i Østrig. Det var et billede af mig, der stod i en vingård med en overskrift, hvor der stod »Arbejder i vingården«, hvilket førte til en samtale om et af mine yndlingssteder i Mormons Bog, allegorien om oliventræet, der står i Jakob, kapitel 5. I den allegori er Israels hus (oliventræet) spredt over hele jorden (vingården),[1] og så efter en periode med frafald, samler vingårdens Herre, der er Jesus Kristus, dem sikkert hjem.

Min yndlingsdel i dette kapitel begynder med vers 70. Vingårdens Herre sender sin tjener, som Lære og Pagter 103:21 siger er profeten Joseph Smith, sammen med nogle »få« andre tjenere hen for at arbejde i vingården af alle deres kræfter en sidste gang. Det tilkendegiver begyndelsen på tidernes fyldes uddeling og den igangværende gengivelse, hvor vi arbejder sammen med vingårdens Herre, ja Jesus Kristus.[2]

Hvilken vidunderlig indsigt og trøst det er at vide, at vi ikke arbejder alene, ej heller er det missionærernes værk eller blot medlemmernes værk, det er Herrens værk, og han har sendt os alle, missionærer og medlemmer, ud for at indsamle Israel. Profeter og apostle i denne uddeling har gentagne gange sagt til os, at »det er nu tiden til, at medlemmer og missionærer går sammen for at arbejde sammen … i Herrens vingård for at bringe sjæle til ham.«[3]

Præsident Russell M. Nelson talte om dette store arbejde med indsamling i disse sidste dage ved et verdensomspændende foredrag for unge i juni 2018. Han sagde:

»Dette er bestemt de sidste dage, og Herren fremskynder sit værk for at indsamle Israel. Den indsamling er det vigtigste, der sker på jorden i dag. Intet andet kan måle sig i storhed, intet andet kan sammenlignes i vigtighed, intet andet kan sammenlignes i storslåethed. Og hvis I vælger det, hvis I vil, kan I være en stor del af det. I kan være en stor del af noget stort, noget storslået, noget majestætisk!

Når vi taler om indsamlingen, taler vi om denne grundlæggende sandhed: Alle af vor himmelske Faders børn, på begge sider af sløret, fortjener at høre budskabet om Jesu Kristi gengivne evangelium.«[4]

I vers 52 til 68 forklarer vingårdens Herre det arbejde, der vil være en del af at indsamle og pode oliventræets grene. Han kalder på tjenerne til at »grav[e] … rundt om dem, og beskær dem, og gød dem igen …. så alle må blive passet igen for sidste gang.«[5] I løbet af vores samtale bad jeg disse unge missionærer om med et ord at beskrive, hvad denne kombinerede indsats med at indsamle Israel, hvor missionærer og medlemmer arbejder sammen, er. Disse ord omfattede udtryk som kærlighed, venlighed, venskab, tillid, forståelse, accept, glæde og lykke.

Alma og Amulek i byen Ammoniha er et godt eksempel. Missionæren Alma bygger på Amuleks lærdomme, ligesom vores fuldtidsmissionærer bliver indsat og oplært til at gøre, men det er Amulek (medlemmet), der får folks opmærksomhed.[6]

Jeg bærer vidnesbyrd om, at når vi tager imod indbydelsen fra Herren om at arbejde side om side sammen med ham, sammen med hinanden i denne store indsamling, vil vi blive mere som Kristi sande disciple og opleve den velsignelse af glæde, som han har lovet os.[7]


[1] Jakob 5:14.

[2] Jakob 5:72

[3] Thomas S Monson, »Velkommen til konference«, Liahona, nov. 2013, s. 4.

[4] Russell M. Nelson, »Zions ungdom«, verdensomspændende foredrag for unge, 3. juni 2018, HopeofIsrael.lds.org.

[5] Jakob 5:64, 63.

[6] Alma 10:12; se også kapitel 9-14.

[7] Jakob 5:75; Jeffrey R. Holland, »Vær hos dem og styrk dem«, Liahona, maj 2018, s. 101-103.