Jeg har ofte spekuleret over, hvordan folk ville reagere, hvis de kunne købe billetter til at se Adam på Wembley stadion, Abraham på Stade de France eller Moses på Santiago-Bernabéu stadion. De fleste ville nok forsøge at få billetter og endda betale store summer for det. Som sidste dages hellige bliver vi hvert halve år inviteret til at tage for os af nutidige profeters ord. Det er nu nogle få måneder siden, vi havde generalkonference. Hvordan har vi draget nytte af dens stærke indflydelse? Hvordan er vores liv blevet ændret? Hvordan har vi anvendt de værdifulde lektier?
Som forberedelse til dette budskab spurgte jeg mine familiemedlemmer om, hvilke velsignelser de har set ved at anvende lærdommene fra vores seneste generalkonference. Nedenfor er nogle af deres vise ord. Hvad ville jeres være?
- »Jeg plejede at tænke, at min status hos Herren hang direkte sammen med mit behov for omvendelse: Hvis jeg ikke havde brug for omvendelse, måtte jeg i sandhed være på den rette sti, da jeg ikke gør noget forkert! Nu har profeten hjulpet mig til at forstå, at det er det præcist modsatte: Omvendelse må være et dagligt fokus i mit liv, for at jeg kan have åndelig fremgang.«
- »Efter konferencen blev jeg draget til at studere skrifterne med større hensigt og har som følge deraf fået mange flere åndelige tilskyndelser, som jeg har forsøgt at følge.«
- »Jeg har fået en nøgle til at vide, hvornår jeg kan betragte min omvendelse som færdiggjort: At føle Ånden i mit liv betyder, at jeg enten er blevet tilgivet eller er godt på vej til at blive tilgivet.«
- »Jeg oplevede ved konferencen et øget ønske om at tage mig mere tid til personlig åbenbaring. Det har faktisk medført mere åbenbaring og flere tilskyndelser i mit liv, hvilket jeg er taknemmelig for.«
- »Jeg blev mindet om, at der ikke er nogen rigtig måde at gøre forkerte ting på, og det har hjulpet mig til bedre at modstå fristelser.«
Da jeg tænkte over disse svar, var der tre principper, der sprang mig i øjnene, og som kan hjælpe os i vores ønske om forlænge de velsignelser, generalkonferencen kan medføre:
- Der findes ingen genvej til åndelig udvikling, vi må gøre arbejdet. Uanset hvor opløftende og opbyggende en konference kan være, vil åndelig udvikling ikke ske, før vi handler på det, vi modtog ved konferencen som personlig inspiration.
- Når vi har fokus på de løfter, der blev givet ved konferencen, kan vi lettere opdage Herrens velsignelser og føle hans kærlighed til os med større kraft. Vi kan fryde os over åbningen for evangeliet i lande uden at indse, at det kommer som en del af de velsignelser, der blev lovet i det nylige kald om den rette brug af Kirkens åbenbarede navn. Præsident Nelson sagde: »Jeg lover jer, at hvis vi gør vores bedste for atter at anvende Herrens kirkes rette navn … vil [vi] få Guds kundskab og kraft til at bringe Jesu Kristi gengivne evangeliums velsignelser til alle folkeslag, stammer, tungemål og folk.[i]«
- Som skrifterne minder os om, er mønstret for åndelig indlæring gentagelse. For at huske, tilegne sig og til sidst inkorporere principper fra generalkonferencen har man sædvanligvis brug for at støde på det mange gange. Derved vil det sjældent føre til de forventede fordele kun at studere en enkelt gang. Det er gennem bevidst gentaget studium, at vi bliver levende epistler med buddene skrevet i vores hjerte.
Må vi, når vi tænker over den seneste konference og forbereder os på den næste, blive mindet om, at det er en privilegeret tid, hvor vi drastisk kan mindske afstanden til det guddommelige i vores liv og en perfekt mulighed for os at røre Guds hånd.
[i] Præsident Russel M. Nelson, »Kirkens rette navn«, oktober 2018