Udvikling og forbedring af gode åndelige vaner er ikke let, ej heller automatisk, for de fleste mennesker. Vejen til åndelig udvikling er ofte ujævn og svær.
Da jeg forberedte mig til at tage på fuldtidsmission, gik jeg til min grenspræsident og spurgte, hvad jeg skulle gøre for at tjene med ære. Han gav mig en liste, der omfattede skriftstudium, åndelig og fysisk forberedelse og tilmed madlavningsfærdigheder. Da jeg med glæde begyndte at forberede mig på en række måder på at blive en »god missionær«, bemærkede jeg, at nogle ting var lettere at gøre end andre, og nogle var ret svære. Ikke desto mindre gjorde jeg mit bedste for at blive det, som Herren forventede af mig, selv med de udfordringer, jeg stod over for i den tid.
Forberedelse var ikke let, men det resulterede i sande velsignelser, som jeg stadig nyder. Da jeg fulgte mine lederes råd – selvom det nogle gange var svært – hjalp deres instruktioner mig til at blive den missionær, som Herren ønskede, at jeg skulle være, og med tiden er de blevet en del af mit liv og mit åndelige væsen.
Når vi på samme måde stræber efter at opnå målbare resultater inden for et hvilket som helst område, vi ønsker at forbedre os i, er det sommetider ikke let at følge anvisninger, holde os til faste regler eller bare holde fokus. Hvis vi for eksempel ønsker at holde vores fysiske legeme sundt og stærkt, må vi motionere ofte og give det mad og vand med jævne mellemrum. Hvis vi ikke gør det, vil det medføre svaghed eller sygdom, og hvis vi ikke er omhyggelige, endda døden.
De samme principper gør sig gældende for vores åndelige legeme, som konstant skal næres for at holde sig sundt og energisk. Den åndelige rutine må nødvendigvis omfatte gode vaner, der vil nære ånden, men også undgå vaner, der vil skade ånden.
Den åndelige rutine er nødt til at omfatte regelmæssige åndelige øvelser så som daglig bøn og studium af skriften, tjeneste og ugentlig åndelig næring, som kommer ved at tage nadveren, komme til kirkemøder og faste månedligt. Vi fornyr regelmæssigt vores tempelanbefaling for at sikre, at der er sørget for alle åndelige elementer i afbalancerede mål for at sikre, at det åndelige legeme får tilstrækkelig næring. Til tider vil det være nødvendigt at faste og bede om hjælp til at give vores ånd yderligere styrke og energi til at møde specifikke udfordringer.
Når jeg tænker på mine oplevelser som missionær, og hvor svært det var at forberede mig, og alligevel på samme tid, hvor glædeligt det var, tænker jeg på Mosijas sønner, der forstod, hvor vigtigt det var at nære deres ånd med rigelig yderligere energi, der opnås gennem åndelige vaner.
» … for de var mænd med en sund forståelse, og de havde gransket skrifterne flittigt, for at de kunne kende Guds ord. Men det er ikke alt; de havde hengivet sig til megen bøn og faste, derfor havde de profetiens ånd og åbenbarelsens ånd, og når de underviste, underviste de med magt og myndighed fra Gud.« [1]
Daglig åndelig motion er også nødvendig for at vedligeholde et vidnesbyrd og sikre, at visheden overvinder tvivlen, for det vi har som vidnesbyrd i dag, vil ikke være der i morgen, medmindre vi gør noget for at bevare det. Ligesom det at træne fysiske muskler øger styrke og størrelse, har vi brug for faste daglige åndelige rutiner for at gøre et vidnesbyrd stærkt og varigt.
Det naturlige menneske har en tendens til altid at forvente mere af Herren og mindre af sig selv. Når vi udvikler stærkere åndelige vaner og oplever en mægtig forandring i hjertet ved jævnligt, regelmæssigt og tilstrækkeligt at nære vores ånd, bliver disse åndelige vaner en integreret del af os selv, og vi begynder at forvente mere og mere af os selv og mindre og mindre af Herren.
Må vi arbejde flittigt på at forberede, træne og nære vores ånd, ligesom vi gør med vores legeme, ved at udvikle gode åndelige vaner og undgå verdens destruktive vaner. I begyndelsen kan det være smertefuldt og hårdt, men det er bestemt det værd, når vi nyder velsignelserne ved denne åndelige proces med vækst og velvære.